Få gratis rådgivning

Om at stille et spørgsmål

Vi besvarer spørgsmål stillet af mennesker med multipel sclerose, deres pårørende samt andre relevante parter, f.eks. medarbejdere i det offentlige sundhedssystem, som hjælper vores målgruppe. Alle får svar på deres spørgsmål, hvis det falder inden for rådgivningspanelets fagområder. Det er vores målsætning at svare dig indenfor 3-5 dage – dog kan der i perioder, hvor vore eksperter er bortrejst eller har ferie, være ændringer i svartiden, hvilket du vil blive gjort opmærksom på, når du stiller spørgsmålet. 

Alle spørgsmål og svar offentliggøres på Scleroseforeningens hjemmeside for at synliggøre og genbruge den viden, som allerede har givet dig et svar; måske andre går med det samme spørgsmål. Du sikres naturligvis fuld anonymitet, men det er nødvendigt for redaktionen at kende både dit navn og din e-mailadresse. Ingen spørgsmål er for dumme.

Du har to muligheder for at stille et spørgsmål. Enten kan du stille spørgsmålet ved at skrive det direkte ind på hjemmesiden (spørgsmålet vil ikke være krypteret). Du kan også sende dit spørgsmål sikkert til netrådgivningen. Det kræver digital signatur. Send dit spørgsmål til raadgivningspanel@scleroseforeningen.dk

Du kan læse mere om at sende sikkert her, hvor du også kan udfylde en blanket og sende sikkert direkte fra Sclerseforeningens hjemmeside.