I Forskning og Udvikling arbejder vi for at forbedre forholdene for mennesker med sclerose gennem indsamling og analyse af viden. Vi udvikler og udfører løbende forskningsprojekter af forskellig størrelse og med forskellige metodiske tilgange.

Et praktikforløb hos os

Vi har løbende praktikanter, som er i gang med en sundhedsfaglig uddannelse.

Som praktikant vil du komme til at beskæftige dig med en række opgaver inden for det sundhedsfaglige område. Det kan være litteraturstudier, udførelse af interviews eller surveys, tilrettelæggelse af forskningsprojekter og projektbeskrivelser, formidling af sundhedsfaglig viden og udarbejdelse af tekster til hjemmeside og meget mere.

Skriv opgave med os

Der er rig mulighed for at skrive din bacheloropgave eller dit speciale i samarbejde med vores afdeling. Vi kan tilbyde faglig sparring i varierende grad – afhængig af opgavens størrelse og omfanget af scleroserelevant indhold i opgaven. Vi kan desuden bidrage til rekruttering af mennesker med sclerose samt sparre og vidensdele om aktuelle problemstillinger og projekter inden for scleroseområdet.

Kontakt vores chef for forskning og analyse

Nana Folmann Hempler

Send en ansøgning til Nana, hvor du fortæller mere om dig selv, og hvilke områder du interesserer dig for.