-
Invitation til dine gæster
Du har sikkert allerede bedt dine gæster om at sætte et stort X i kalenderen den 4. November - ja, og måske samtidig bedt dem finde deres stiveste puds frem? MS MIDDAG er jo ikke en hvilken som helst middag, men en aften, hvor du har turde at give dig selv en gastronomisk udfordring og diske op med en 3-retters menu fra Jack Cramers madunivers til fordel for en verden uden sclerose. Dét er en fantastisk bedrift og ikke mindst et stærkt engagement i kampen mod sclerose. TAK for det!
For at hjælpe dig godt på vej har vi lavet en invitation, som du kan sende til dine gæster. Du kan tilpasse teksten og tilføje anden information, som f.eks. et særligt tema for aftenen, dresscode, underholdning på aftenen og meget mere.
Du kan finde teksten HER sammen med en flot invitation, som du kan downloade HER.
-
Tips til indsamling
Personliggør din indsamlingsside
På det kraftigste kan vi anbefale, at du personliggør din indsamlingsside ved at tilføje et billede og tilpasse teksten med din motivation for at deltage, så dine venner og bekendte kan læse om, hvorfor du samler ind til en verden uden sclerose. Ja, og ikke mindst hvorfor de selvfølgelig bare MÅ støtte din indsamling med en flot donation.Del det på sociale medier
Du kan dele på Facebook og andre sociale medier, at du har kastet dig ud i en gastronomisk udfordring for at samle ind til sclerose. Til netop det har vi lavet to billeder til Facebook, som du kan downloade og dele: BILLEDE 1 og BILLEDE 2.Du kan bruge følgende tekst til dit opslag på dine sociale medier her:
Jeg har taget en gastronomisk udfordring op for en verden uden sclerose! Som vært på MS MIDDAG den 4. november skal jeg lave en middag i særklasse til mine gæster og sammen med dem samle afgørende midler ind til forskning.
Det bliver svært. Det bliver sjovt. Det bliver MIN udfordring i kampen mod sclerose. Du kan støtte mig her: Indsæt link til din indsamling -
Opskriften på den gode aften
En middag kan være så meget mere end bare et måltid, som skal indenbords. Det er et samlingspunkt, hvor I i fællesskab kan være sammen og nyde et velfortjent afbræk fra den travle hverdag.
Nedenfor deler vi et par fif til at give aftenen et godt flow samt lidt ekstra lækkerhed:
Kokkeassistener
Uanset, om du er en rutineret kok eller er helt nybegynder, er det godt at få en hjælpende hånd, når man kaster sig ud i den store 3-retters middag for flere gæster. Bed derfor din familie eller venner om hjælp, og udpeg gerne en assistent til at hjælpe med opvasken eller til at hakke og snitte grøntsager, så du kan fokusere på at være mesterkok og en supergod vært.Musik Sæt evt. en god jazz-playliste på, og vupti, rummet forvandler sig til en fin restaurant lige midt i dit eget hjem - smart, ikke?
Se vores yndlings playliste “jazz lounge dinner”-playliste lige HER.
Underholdning
Tilføj et sjovt indslag på aftenen i form af underholdning, som enten du eller en gæst kan stå for - en gæst kan evt. få denne lille hjemmeopgave allerede inden, personen ankommer til din middag, så der er godt med forberedelsestid. Det kan være en quiz, legen, hvor man lægger en seddel under tallerknen, gæt og grimasser, Margretheskål, et brætspil eller samtalekort.Billeder
Husk at tage billeder i løbet af aftenen, som I kan dele blandt hinanden og på sociale medier. På den måde får du og dine gæster i fællesskab lavet netop en masse larm om jeres aften i sclerosesagens tegn.Gør I dette, bliver vi naturligvis altid glade, hvis I tagger Scleroseforeningen. Så huske os endelig.
-
Dæk op til anledningen
Måske er du typen, der har øje for pynt og opdækning - eller måske synes du, det virker overflødigt. Det er helt op til dig, om du vil bruge energi på at pynte og dække flot op, MEN lidt pynt kan være med til at sætte rammerne for en helt unik og speciel aften - og det behøver absolut ikke koste en formue.
Vi har samlet et par gode råd og anbefalinger til at sætte scenen for din MS MIDDAG lige her:
- Servietfoldning: Bliv inspireret til at folde fine servietter hos Isabella HER
- Blomster og pynt: Du behøver ikke at investere i den store blomsterdekoration, men kan nøjes med at plukke et par grene i haven eller på gåturen og sætte i en vase. Selvom naturen ikke bugner med blomster på dette tidspunkt, kan der findes meget guld i form af flotte, grønne grene endnu.
- Andet: Afhængigt af stemningen til din middag kan du lave en bordplan med tilhørende navneskilte og printe menuen, som du kan lægge på hver tallerken. Du finder menuen til download lige HER.
-
Takkekort til dine gæster
Efter en god nats søvn og maven fyldt med en lækker 3-retters middag, kan vi fejre indsamlingsresultatet i fællesskab med alle de værter og gæster, der også har sat sig til bords for en verden uden sclerose den 4. november. Dette skal selvfølgelig også fejres med dine gæster, som har været med til at samle ind til din indsamling, og derfor kan du dele et takkekort med dem.
*Vi deler et takkekort til download, når vi har indsamlingsresultatet og sender det også til dig på mail.
-
Print
Selvom vi lever i en digital verden, kan det være rart at have noget mellem hænderne, og derfor har vi en opskrift, menu, mm, som du kan printe ud derhjemme. Du finder følgende: