Betydning af miRNA for den sygdomsbeskyttende effekt af graviditet hos MS patienter
Projektansvarlig: Helle Bach Søndergaard, Molekylærbiolog
Sted: Dansk Multipel Sclerose Center, Rigshospitalet
Støttebeløb: 200.000 kr.
Forskningsprojektets slutdato: 30. dec. 2011
Formål
Formålet med projektet er at undersøge ekspressionsniveauet af miRNA i tredje trimester hos gravide kvinder med MS og sammenligne dette med miRNA niveauet post-partum i prøver fra samme person. Herefter vil vi bekræfte differentielt udtrykte miRNA i en uafhængig kohorte af gravide med QPCR. En tidsprofil over 1., 2. og 3. trimester vil kunne bestemmes for differentielt udtrykte miRNA på gravide og ikke-gravide MS patienter og sammenlignet med raske kontroller. Vi ønsker også at bestemme hvilke celletyper, der udtrykker de differentielt udtrykte miRNA. Endelig ønsker vi at bestemme effekten af udvalgte miRNA, hvilket kan gøres ved at transfektere celler fra ubehandlede MS patienter in vitro med miRNA eller ved at hæmme med anti-miRNA.
Kort beskrivelse af projektet
Multipel sclerose (MS) er en immunoinflamatorisk og neurodegenererende sygdom der oftest rammer unge i alderen 20-40 år. I Danmark har vi en høj forekomst af MS og i de seneste år er der også observeret en stigning af MS forekomst iblandt kvinder (Koch-Henriksen og Sørensen, 2010). MS ses derfor i stigende grad hos unge kvinder i de år, hvor de ønsker at stifte familie. Graviditet påvirker sygdomsforløbet ved MS, idet attakraten under graviditeten er reduceret, særlig i tredje trimester(Confavreux et al., 1998). Her kan attakraten reduceres med op til 70 procent, således har graviditet en sygdomsbeskyttende effekt, der er bedre eller sammenlignelig med de mest effektive MS behandlinger, såsom natalizumab (Tysabri). MikroRNA (miRNA) er små (~ 21 nukleotider) ikke-kodende molekyler der regulerer hvordan vores gener kommer til udtryk (Filipowicz et al., 2008). Dysregulering af miRNA molekyler er vist i flere autoimmune og inflammatoriske sygdomme, blandt andet MS. Under graviditet hos MS patienter ses ændring af flere molekyler, specifikt for MS patienter(Airas et al., 2008;Gilli et al., 2010), som kan være reguleret af miRNA, desuden kan det forhøjede østrogen niveau sidst i graviditeten formentlig ændre miRNA niveauer, hvilket tidligere er observeret(Pan et al., 2007). Ansøgte projekt har til formål at identificere de miRNA der ændres under graviditeten i et unikt materiale fra gravide kvinder med MS, hvor prøver er taget i forløbet under og efter graviditeten. Vi vil også belyse, hvilke celletyper de ændrede miRNA udtrykkes fra og hvilke regulatoriske netværk de kan påvirke. På længere sigt er formålet at identificere miRNA der kan benyttes terapeutisk. For nylig er publiceret et studie, hvor det er lykkedes en amerikansk gruppe at administrere siRNA systemisk via nanopartikler i mennesker (Davis et al., 2010). Dette er lovende nyt for udvikling af lægemidler baseret på miRNA.
Kort rapport
Links til publicerede artikler