Gå til hovedindhold

Skyld med skyld på

Blog post by

Med et par års mellemrum tager jeg en tur til min læge for at få et lille service-eftersyn. Jeg får målt blodtryk, taget blodprøver, mærket efter hist og pist og når lige ind i mellem at spørge om et par af de småting, man ikke lige synes er stort nok at ringe eller bestille tid for. Som regel fortæller han mig bare, at dét og dét ser fint ud, og så går jeg tilfreds hjem igen. Denne gang vil jeg gerne følge lidt grundigere med - især fordi min mand lige har været igennem den samme tur, og jeg skal da lige se, om jeg kan slå ham i D-vitamin eller kolesterol. Man er vel konkurrencemenneske. Så resultattavlen bliver printet ud, og vi gennemgår nu Mennesket Misen fra A-Z. Vi arbejder os ned igennem de hvide blodlegemer og jernet, og så siger doktoren:
  “Du drikker jo ingenting?”, og jeg kan forstå, han mener alkohol, og at vi er nået til levertallene.
  “Nøe”, siger jeg lidt mistænksomt - jeg nu godt kan lide et glas eller to - mon det er en fælde?
  “I hvert fald ikke hver dag”, siger han.
  “Nej, det gør jeg da ikke”, siger jeg lettet med skinnende glorie og eftertryk.
  Vi arbejder os videre gennem listen, og jeg bliver godkendt - med pil opad. Jeg er kisteglad og stolt, som hvis jeg havde fået 12 i stil. Når man nu slæber rundt med sclerosen i baglommen, er der ikke noget som at blive rost for sit D-vitaminniveau hos lægen.
  Han har kun én bemærkning:
  “Du spiser heller ikke rødt kød?”
  “Uha, nej, det, har jeg fået at vide, er meget dårligt for sådan én som mig”, svarer jeg - igen lidt helligt. Min B-12 vitaminbeholdning er i den lave ende. Ikke for lavt, men kunne godt være højere. Det er trods alt de vitaminer, der kan noget med nerverne.
  “Ja, du kunne jo prøve at tage nogle tabletter - eller spise en halv rød bøf om ugen?”, smiler han.
  Hvad er bedst, piller eller naturlig kost? Jeg tager en lynhurtig beslutning: den halve bøf, og aftaler at vi skal se, om det har en effekt om tre måneder.
 
Et par dage efter skal jeg ifølge servicebogen til eftersyn på hospitalet. Det er hver niende måned, og jeg er ikke pjattet med det, det skal overstås. Jeg går igennem syn hos lægen og sætter mig nu på kanten af stolen i sygeplejerskens hyggerum. Der er fyldt med pjecer og brochurer, som var det en DSB-kiosk – alt sammen om sclerose. Imponerende. Der er brochurer om vandladningsbevær, kognitive vanskeligheder og kronisk træthed. Sikke et overflødighedshorn.
  Sygeplejersken og jeg sludrer fint, som vi skal om familien og det hele, og så begår jeg brøleren: jeg fortæller smilende om min bøf-kur. Sygeplejersken smiler også, men langsomt tager samtalen alligevel en drejning, og jeg opdager det først, da det er for sent: De farlige animalske fedtstoffer!
  “Nu har jeg jo ellers ikke spist rødt kød i årevis”, siger jeg og håber på lidt ros.
  “Det er lige meget med farven”, siger hun.
  Så det viser sig, at det ikke har en s… med farven rød at gøre. Og heller ikke med oksekød. Jeg ved da godt, at kylling og fisk er bedst, og det elsker jeg og spiser mest af, men økologisk svinekød smager også himmelsk. Nu er det også black-listed. Og bacon - helt yt.
  Og her gik jeg og troede, jeg var sund. Jeg spiser aldrig slik, fortærer en hel kasse fra Årstiderne hver uge plus min egen køkkenhave om sommeren, krydderurter, frisk-bælgede borlotti-bønner jeg har med hjem fra Italien, og jeg ryger kun en lille bitte cigaret en gang i mellem i weekenden. Men næ, det er ikke godt nok.  Jeg får stukket én af de mange brochurer i hånden og må naturligvis kigge forsigtigt i den. Der står alt dét, jeg ikke vil vide. Kun to æg om ugen, en lille smule kylling, fisk hver dag. Undgå olivenolie, smør, ost, mørk chokolade, kager, alkohol, chips (godt jeg ikke også har hang til lakrids og vingummi - det er ikke engang nævnt) og så kød. Alt det der smager rigtig  godt. Farvel søde livsnyder-liv. Farvel mad-øre. Goddag til fedtfattig skåne-kost. (Jeg bliver jo tynd som en cykel, hvis jeg kun må spise det, der står i folderen.)
 Og goddag skyld. Skyld med skyld på. For det ligger jo implicit: at hvis du ikke holder dig på måtten, er det din egen skyld, hvis du får det dårligere.
 Hvad blev der af økologien? Den usprøjtede mad, de giftfrie råvarer? Og hvad med makrellen og laksen, der er fuld af tungmetaller? Det er åbenbart ikke dér, skoen trykker. Siger de kloge. Men det er dér, jeg sætter ind: jeg satser hele butikken på økologi - på mad uden gift, og det må jeg heldigvis godt, for jeg er min egen direktør, og jeg bestemmer selv. Jeg glæder mig til min halve økologiske røde bøf og et glas økologisk rødvin, og i morgen vil jeg muligvis flotte mig med en carbonara med lidt økologisk bacon og en parmesan jeg selv har haft med hjem fra Sardinien plus et pift af den farlige piskefløde. Måske går jeg endda planken ud med et stykke økologisk Vesterhavs-ost til dessert.
  Jeg har stor respekt for det folk vælger og mener er rigtigt for dem, jeg mener bare ikke, det kan være “sundt” at leve med bekymringen i hælene - eller rettere sagt: Det er bare ikke noget for mig.
  Jeg vælger at leve livet farligt. For den gnaver alligevel lidt i mig, skylden, hver gang jeg spiser et lille stykke chokolade. Men det smager så godt, og jeg bliver så glad og det føles på en måde også sundt.

Thumbnail
18 Kommentarer
notamember
Tina Hansen - 21. januar 2015
De generelle kostanbefalinger i DK (og dermed scleroseklinikkernes anbefalinger) er en del bagud i forhold til samtidsforskningen. Så spis du bare din røde bøf med god samvittighed og tænk over, at du nedsætter din risiko for andre kroniske og neurodegerative lidelser ved at gøre det: David Perlmutter, neurolog: http://youtu.be/fN3H1w1qD80 Terry Wahls, MD: http://youtu.be/uXBGl1nWCSk
notamember
Tine - 23. januar 2015
Forstår det ikke. Jeg har fået at vide jeg bare skulle spise normalt. Intet om D-eller B-vitaminer, kød eller ej. Kun at rygning var forværrende.... Hvordan kan der være sådan en forskel?
notamember

Som svar til af Tine

karen - 4. februar 2015
Lægerne ved (og tror) simpelthen ikke det samme - suk. Selv blandt neurologerne er der uenighed. Som min neurolog sagde, da jeg pippede om D-vitamin og sklerose "nå, ja hvis jeg havde lyst til at tage D-vitamin kunne jeg da det". Hmm - ikke meget hjælp der udover konventionel medicin. MIn egen læge er mere åben og opbakkende overfor mine egne tiltag - dejligt da hun faktisk heller ikke ved så meget. Der er dog god litteratur som kan anbefales bl.a. Birgitta Brunes bøger "Nyt syn på sklerose" og "Slørede signaler". Det er en læge som selv har sklerose og som har forstand på hvad hun snakker om.
notamember
Nicolas - 25. januar 2015
godt indlæg!!
Thumbnail
Misen - 26. januar 2015

Ja, det er temmelig forvirrende, men de bliver åbenbart klogere hele tiden - heldigvis! Nydelse og livskvalitet er helt sikkert også helbredende, så vi er nok nødt til at stole på den måde vi selv vælger at håndtere det på. Tak for links, Tina - spændende og opløftende! Og bøffen var god :-)

notamember
Lise Rønnebæk - 27. januar 2015
Godt tænkt og skrevet, mrs. Misen - og tak til patient-partyzone.
Thumbnail
Misen - 27. januar 2015

Tak, Miss Lise. Ja, lidt regaae i højttaleren og en paraply i hospitalssaftevandet ville ikke være dårligt.

notamember
Tone - 1. februar 2015
Takk for et fornøyelig innlegg. Denne skylden dreper oss mer enn en god biff med fet saus. Og all oppdrettsfisken med alle sine penicillinkurer i tillegg til kylling som er så benskjør at den ikke kan stå på bena når den blir slaktet - vel- det kan da umulig være bra. La oss gå for en god BØF.
notamember
Hanne - 4. februar 2015
Da jeg fik Sclerosen da hold jeg op med at spise svinekød og jeg holdt op med at ryge, det er nu 30 år siden jeg træner 4 gange om ugen så det er en god coktail.
notamember
Ulla - 4. februar 2015
Se www.paleopower.dk Stinne Berg Efter at have været syg med sovende arme, smerter i ryggen, allergier, forskellige autoimmune sygdomme, hårtab, depression m.m. hørte forfatter Stinne Berg, 42 år, om ”PALEO” eller ”Stenalderkost”. Det blev et vendepunkt i hendes liv! Sygdommene mindskedes, energien vendte tilbage, humøret steg til uanede højder da hun skiftede kosten, der var baseret på de ti kostråd (+ slik og kage) ud med stenalderkost, og det vil hun her gerne give klienter og læsere mulighed for at prøve på egen krop. Stinne er på et år gået fra at få at vide, at næste stop er kørestol og en pension, til at stille op i vægtløftningskonkurrencer med kettlebells.
notamember
Katja K - 4. februar 2015
Hej Misen. Da jeg fik ms, prøvede jeg den diæt, som de anbefalede dengang for 4-5 år siden. Det gjorde bestemt ikke noget godt ved mit liv - tværtimod. Blev totalt stresset over alt det jeg ikke længere måtte spise. Og det er helt nyt for mig, hvad du har fået råd om - det lyder mest som gammelt nyt. Altså de gamle kostråd for os med ms - mener bestemt, at de nu anbefaler, at vi holder os til kostpyramiden. Men uanset, så skal vi jo LEVE og ikke bare overleve. Håber, du vil ryge din næste cig med stor nydelse :-).
notamember
Anonymous - 4. februar 2015
Hej allesammen Jeg har et spørsmål og det er hvilket medicin får i og har i fået bevirkninger af den ???
notamember
Jeppe Bülow - 5. februar 2015
Jeg syntes man skal passe på der ikke går "Dogme film" i ens liv. Vi har fået sclerose, det har vi ikke valgt, men det giver os nogle begrænsninger i den måde vi kan leve vores liv på. Hvorfor så lægge yderligere begrænsninger ned over sig selv, i form af kost regler? Der er masser af enkelt oplevelser fra mennesker der har forsaget alt muligt og som mener de som følge deraf ikke har haft et attak i 20 år. Men sådan er sygdommen jo, der kan sagtens gå 20 år uden attakker, og du kan få et attak om en time, og der er faktisk ikke nogen der ved om det på nogen måde styres af noget vi spiser, eller gør. Det er enormt frustrerende for vi vil så gerne kunne finde sammenhængen, så vi selv kan tage kontrol over vores sygdom! Det kan være meget svært at acceptere at der ikke er nogen sammenhæng, at sygdommens udvikling er tilfældig, at vi ikke kan tage kontrol over vores egen sygdom. Det vi kan gøre er at begrænse sygdommens kontrol over vores liv mest muligt, ved ikke at sætte selvvalgte begrænsninger op for os selv, som vi dybest set ikke ved om har nogen effekt på sclerosen, men som helt sikkert har den effekt at sætte yderligere begrænsninger op for dit eget liv.
Thumbnail
Misen - 5. februar 2015

Jeg var engang, kort efter jeg var blevet syg, hos en kinesisk akupunktør som gav mig en lang liste med mad og drikke der var forbudt at indtage. Det var både oksekød, lammekød, and, nødder, chokolade, gulerødder, tomater, æg, vin og alle mulige andre dejlige ting der gjorde livet sjovt at leve på trods af sygdom. Svinekød var helt i orden - også selvom det var fyldt med antibiotika. Den dag valgte jeg at følge min egen sunde madglæde og har det fint i dag, 10 år efter. Jeg er enig med dig, Jeppe, i at selvvalgte begrænsninger kan være så begrænsende, at vi vælger livsnyderiet fra - og hvor meget heling ligger der ikke i det? Kan dog stadig mærke et lille stik af skyld, når jeg sætter tænderne i en "forbudt" gulerod ...

notamember

Som svar til af Misen

svend-erik - 26. maj 2018

hej Misen; når Du skriver forbudt i anførselstegn når Du omtaler gulerod, skal det så forståes bogstaveligt eller i overført betydning ? for en gulerod er vel ikke ligefrem noget vi skal undgå ?

notamember
jakob Andersen - 8. marts 2015
Sikke en spændende udveksling af tanker om kost,jeg tænker at læger og hospitaler nok skulle gøre sig mere umage for at forstå at et menneske med sclerose er ramt af en uforudsigelig sygdom og derfor virkelig har brug for at det gode(og sunde) liv ikke giver skyld men livsglæde....egentlig logik for dyrebørn :-) Hver gang et nyt kostråd dukker op,bliver det ophøjet til en nærmest religiøs sandhed,indtil et nyt dukker op og siger det stik modsatte.......
notamember
Sanne Jensen - 3. april 2015
Kære Anne- Marie. Jeg bryder ind på tråden her, for at sige dig tak for et fremragende live optræden til DR's 90 års jubilæumsshow i onsdag, jeg var en heldig gæst i salen, fordi min mor havde vundet billetter i P4 MidtVest. Jeg har altid syntes at introsangen til "Ørnen" var enormt god og jeg blev meget glædeligt overrasket, da du sang den live, jeg var bare så ked af, at der ikke var tid til klapsalver bagefter(sangen gled jo direkte over i en ny). Håber du kunne mærke, at jeg også klappede af dig, da "Sjæl i Flammer" sluttede potpourriet. Jeg håner meget du ser denne besked også vil jeg gerne bifalde dine fine indlæg her på scleroseforeningens hjemmeside. Jeg har arbejdsmæssig stor erfaring med sclerose(jeg er fysioterapeut) og finder at du her har mange gode indlæg, der giver stof til eftertanke og inspiration til andre læsere. Med venlig hilsen Sanne.
Thumbnail
Misen - 7. april 2015

Kære Sanne. 

Har fået et venligt praj om, at der lå en fin besked til mig på bloggen - og det gjorde der sørme! Tusind tak for alle de pæne ord og fordi du skrev dem til mig. Det er jeg utrolig glad for. Både for ordene om  "Forgiveness" men da også dem for mine skriverier. Jeg er selv stamgæst hos Nørrebro Fysioterapi og trives godt i det miljø - men mere om det på bloggen snart.

Håber du "kigger forbi" igen med en hilsen eller en kommentar - så skal jeg nok prøve at være lidt hurtigere :-)

Mange hilsner Misen

PS. Jeg kunne godt høre du klappede!

Tilføj kommentar

Dit navn Anonym

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.