ZUSAmmen kan vi alt – om at leve dine drømme ud gennem andre
Det her er en opfordring til at se tv. Ikke alt tv, men et bestemt program, som jeg faktisk ikke helt ved, hvornår kommer. Men engang inden for overskuelig fremtid på den ret cool DR-kanal, DR K.
Og så er det en opfordring til at kigge på husfacader og gavle i det københavnske. Rigtigt mange steder står bogstaverne ZUSA. Hvad enten man er ved søerne, cykler i København eller sidder fast i Vibenhus Runddel, får man øje på ZUSA. Faktisk står de fire farvestrålende bogstaver også på en gavl på Mosedalvej, hvor Scleroseforeningen ligger i Valby.
I dokumentarfilmen ZUSA STREET viser instruktør Tao Nørager, hvem der står bag bogstaverne, og det er det program, du skal se, når det kommer. For det er solgt til DR til otte visninger de næste to år.
Dokumentarist Tao Nørager – en ung mand på min alder - har fulgt Anders Thordal med sit kamera i to år. På grund af sclerose har Anders brug for hjælp til det meste. Det afholder ham dog ikke fra at lave kunst i Københavns gader og stræder. Og det er fabelagtigt fascinerende at følge Anders, der sidder i kørestol og alligevel udlever en drøm, der helt og holdent og praktisk kræver, at man kan skære træbogstaver ud, og at man kan klatre op på husgavle og hænge dem op. (For god ordens skyld skal det indskydes, at de kun sætter bogstaverne op på steder, der er forladt eller, hvor der allerede er graffiti).
Anders Thordal var i midtfirserne en af de helt store pionerer inden for graffitikultur i Danmark. I 1996 ændres hans liv radikalt, da han får konstateret sclerose. I dag 18 år efter, laver Anders streetart under pseudonymet ZUSA. Og selv om han er bundet til sin kørestol og er afhængig af hjælpere i stort set alle sine vågne timer, har han en ufattelig vilje til at skabe kunst på trods af en sygdommen.
ZUSA er en forkortelse af det tyske ord zusammen, som betyder sammen eller tilsammen. Ofte brugt som ”sammen kan vi alt”. Anders har brug for sine hjælpere. Et samarbejde, der er forudsætning for, at han kan producere sin kunst. Tao har kendt Anders, siden de var små og har de sidste år været hans hjælper. Men i stedet for kun at være hjælper, har han taget kameraet med på arbejde og har dokumenteret en fantastisk fortælling. Og et fantastisk liv.
Filmen har mange niveauer. Den er en hyldest til en generation af graffitimalere fra firserne, en hyldest til et undergrundsmiljø med påvirkninger fra USA og hiphoppens indtog. Den er historien om, hvad sclerose gør, og den er historien om et stærkt venskab, og om en kunstner, der ikke lader sig begrænse af den åndssvage sclerose.
For mig – der arbejder med sclerose - er den allermest rammende som en eksistentialistisk fortælling om, at Anders udlever sine kunstneriske drømme og evner gennem hjælpere.
I en nøglescene sidder Anders i kørestolen og dirigerer opsætningen af de fire bogstaver. Sådan ”lidt-til-højre, lidt-mere”. Og hvis ikke dine hår på armene rejser sig, når du ser den, så rejser de sig aldrig i dit liv.
Det giver et helt nyt perspektiv på hjælperrollen, på sclerose og på at udleve sine drømme eller leve vigtige dele af sit liv gennem andre. Et vilkår for mange med sclerose – og i dette eksempel enormt livsbekræftende og beundringsværdigt.
Jeg tror, jeg skal stoppe her – budskabet er ret simpelt: Hold øje med DR K – når filmen ”ZUSA STREET” kommer, så se den. Den er mega cool, street… og rørende.
Kommunikationschef, Peter Palitzsch Christensen
