Gå til hovedindhold

Om at kunne, når man ikke vil

Blog post by

Så er det tid til en meget ærlig historie. Ca. 1 time gammel og et ellers meget gemt problem ... sådan lidt tabu for de mange.

Jeg skulle ned med affald. Affaldscontainerne er placeret for enden af min boligblok, hvilket er for langt for mine ben ... rollator eller ej. Så jeg starter den lille trekantede, når jeg skal derned. Oftest tager jeg affald med ned, når jeg alligevel skal afsted, men dette skulle ned med det samme.

Mærkede trangen, da jeg kom ud af hoveddøren, men tænkte, at jeg nok godt kunne nå det! ... men det kunne jeg altså ikke.

Allerede ved vendepunktet ved containerne var problemet vokset i styrke, og da jeg næsten var nået hjem til egen opgang .... så gik det alligevel ikke.

Ja, jeg tissede i bukserne. Lige der ved siden af knallerten. Lige der, hvor en dame med en hund (som hurtigt opfattede situationen) kom rundt om hjørnet. Lige der, hvor en bil kørte ind og parkerede med far, mor og to børn.

Det var pinligt ... for hvad gør man? Skal man forklare hvad og hvorfor? Skal man lade som ingenting? Skal man sætte sig på knallerten og vente, til alle har forladt stedet ... også den meget interesserede hund? Håbe på, at ingen har bemærket noget?

Jeg valgte den stoiske tilgang. Valgte at acceptere, hvad der skete. Rettede mig helt op og lod det løbe, som jeg ikke kunne stoppe. Lod naturen gå sin gang og forsøgte ikke forkrampet at korrigere situationen. Fik styr på lås og stok og gadedørsnøgle og kom ind i opgangen. Op af trappen og ind i entreen.

Jeg forbandede min egen optimisme. Forbandede Alfuzosin (slå det op). Forbandede de 20 trappetrin. Og så grinede jeg af det, da jeg havde fået lukket døren. For hvad mon der nu bliver talt om i de små stuer over kaffen og jordbærkagerne?

Den gamle mand og - ikke havet - men scleroseblæren  I må også gerne grine, mens jeg skyller sko med Rodalon og lægger tøj i vaskemaskinen...

  Synes godt om"}" data-reactid=".3g.1" href="https://www.facebook.com/groups/167234246643671/795962640437492/?notif_t=group_comment#" role="button" style="color: rgb(109, 132, 180); cursor: pointer; text-decoration: none;" title="Synes godt om dette">Synes godt om · 

 

Thumbnail
4 Kommentarer