“Inden jeg gik på barsel, var jeg sygemeldt med stress. Jeg lider også af angst og har døjet med en depression. Og så er jeg desuden født med en nedsat hørelse, der har stor betydning for min hverdag. Det er derfor ikke altid lige let ved at skelne mellem min sclerose og mine mentale udfordringer. Det gør, at jeg nogle gange kommer til at tvivle på mig selv. For hvordan skal jeg forbedre mig på det ene eller andet punkt, når jeg døjer flere sygdomme samtidigt?

Jeg har igennem samtaler med psykolog og psykiater kommet til bunds i, hvor længe har jeg egentlig haft de ting her. Og det har jeg haft i rigtig, rigtig, mange år. Det har været i mit nervesystem, siden jeg var en lille pige. Men så i 2019, da jeg var 21 år gammel, fik jeg også konstateret sclerose meget kort tid efter, jeg mærkede de første symptomer. Det skete meget pludseligt. Jeg begyndte at få føleforstyrrelser i først højre hånd, så gik det lidt op ad benet, og så den venstre hånd, og så gik det op ad venstre ben. Det spredte sig simpelthen hele vejen op ad min krop. I ti minutter eller et kvarter, føltes det som om hele min krop sov, og jeg havde mistet blodtilførslen. Jeg vidste bare, at der var et eller andet galt. Kun et halvt års tid forinden, havde jeg været inde til en CT-skanning på grund af min migræne, men der var der ingen plakpletter eller noget andet scleroserelateret at se. Så sclerosen har udviklet sig meget hurtigt.

Jeg husker, at det føltes det som den største mavepuster, da en overlæge på Skleroseafdelingen her i Odense fortalte mig, at jeg har sclerose. Det gjorde mig også meget ked af det og fortvivlet. Mest af alt fordi, at der er en anden i min familie, som også har MS. Hun er kun 60 år, og jeg kan bare se, at hun er fuldstændig ødelagt. Hun kan ikke rigtigt noget mere. Det var det scenarie, der udspillede sig for mine øjne, og det gjorde mig rigtig bange.

Udfordringen med sclerose er, at du kan miste herredømmet over din krop. Din hjerne kan være gået lidt i stykker, og du kan måske ikke huske noget, eller være i stand til at fodre dig selv. Og så kan du også være helt normalt fungerende. Der er så mange uvisheder. Og jeg har absolut ingen kontrol over, hvordan sygdommen kommer til at udvikle sig hos mig. Til trods for usikkerhed, gik faktisk ret hurtigt med at acceptere, at sygdommen er et vilkår i mit liv, som jeg må finde en måde at leve med. Men derfor det kan stadigvæk godt ramme mig en gang imellem, hvor jeg synes, at det hele bare er rigtig svært og uretfærdigt.

Rent fysisk, oplever jeg stadigvæk føleforstyrrelser i hænder og fødder. Jeg er ikke så god til at sidde i en bestemt stilling i lang tid, fordi så mister jeg blodtilførslen i mine fødder. Jeg bliver meget hurtigt træt og mister overblik, overskud, og fokus. Engang kunne jeg have 10 bolde i luften, men da jeg fik jeg MS, kunne jeg måske have 5 bolde i luften. Nu kan jeg have én bold i luften på grund af stress i kroppen. Overskud, har jeg ikke noget af. Jeg føler mig presset og slækker på alt jeg kan, fordi jeg ikke kan overskue så meget. Det er virkelig svært for mig at finde overskuddet til at ringe til alle mulige forskellige instanser i sundhedsvæsnet, for jeg har generelt angst, socialt angst og panikangst.

Jeg kan godt forstå, at der er rigtig mange mennesker, der tænker, at mit liv er ødelagt. Men det er det bare ikke. Vi er jo alle sammen givet nogle vilkår i vores liv, på godt og ondt, og vi bliver nødt til at kæmpe med de vilkår, vi nu er blevet givet.  Jeg er gravid i øjeblikket, så jeg tænker rigtig mange gange på, hvordan de her ting kommer til at påvirke mine børn. Hvilket også kan forværre angsten. Men jeg lader det ikke stoppe mig. Og heldigvis kan jeg mærke, at der er mange ting, der har ændret sig positivt siden min graviditet. Jeg har ikke overspist eller trøstespist i over flere måneder, fordi, der er noget andet lige nu, der er vigtigere end mig selv.”

Om Christina

Christina Martin Amor er 24 år og bor i Odense. Til daglig læser hun en bacheloruddannelse i Audiologopædi ved Syddansk Universitet på deltid. Hun bor sammen med sin mand og venter sit første barn.