Gå til hovedindhold

Cirkulerende mikroRNA som diagnostisk og prognostisk biomarkører ved multipel sclerose

Kort fortalt

Projektansvarlig: Helle Bach Søndergaard, Molekylærbiolog, Dansk Multipel Sclerose Center, Rigshospitalet
Sted: Dansk Multipel Sclerose Center, Rigshospitalet
Støttebeløb: 363.260 kr.
Forskningsprojektets slutdato: 30. dec. 2014

Formål 
Vi vil nu gerne undersøge den diagnostiske og prognostiske værdi af miR-145 og tre andre mikroRNA som biomarkører i et omfattende patient og kontrolmateriale.
På baggrund af tidligere fund for miR-145, miR-30e, miR-92a-1-5p og let-7 familien er det vores hypotese at disse mikroRNA kan bruges som diagnostiske biomarkører ved MS i forhold til patienter med andre neurologiske sygdomme af både inflammatorisk og ikke-inflammatorisk karakter. Endvidere er vores hypotese at miR-145 og miR-92a-1-5p har en prognostisk og prædikativ værdi som biomarkører for risiko for sygdomsproggression og respons på behandling.

Kort beskrivelse af projektet
Multipel sklerose (MS) er en multifaktorielt betinget autoimmun sygdom, der giver sig til udtryk ved inflammatorisk demyelinisering og axonskade i centralnerve systemet. MS diagnosen kan dog være vanskelig at stille, og man har derfor søgt efter biomarkører, der kan støtte diagnosen MS. Den eneste markør, der har vundet indpas i rutinediagnostik er tilstedeværelse af antistoffer i spinalvæsken. Det er imidlertid et problem, at selv om denne analyse har en høj sensitivitet, er specificiteten over for andre inflammatoriske sygdomme lav (~35%). Der findes til dato ingen validerede metoder til diagnostik af MS ud fra blodprøver. Ligeledes er der et udtalt behov for prognostiske biomarkører til at forudsige den enkelte patients sygdomsstadie og behandlings respons, således at valget af behandling til den enkelte patient med MS optimeres. MikroRNA (miRNA) er RNA molekyler, der kan regulere hvordan proteiner udtrykkes, og som findes i blodet blandt andet i serum. Fokus for mikroRNA forskning har hidtil primært været på analyser af hvilke og hvor meget mikroRNA der var udtrykt i MS patienter versus raske kontrolpersoner, men mikroRNA kan også benyttes som biomarkører, idet cirkulerende miRNA synes at være beskyttet imod nedbrydning og dermed er stabile. Dette øger deres anvendelighed som kliniske biomarkører. Vi har vist at mikroRNAet miR-145 kan skelne mellem raske og attakvise MS patienter med høj sensitivitet og specificitet. I et nyligt studie fra Harvard viste Ghandi et al. 4 mikroRNA, heriblandt miR-145, der kunne skelne signifikant imellem både raske og MS i de progressive sygdomsstadier RRMS eller SPMS, men også imellem sygdomsstadierne. Den diagnostiske specificitet af disse mikroRNA i serum over for andre neurologiske sygdomme er imidlertid dårligt undersøgt og det vides ikke hvordan disse miRNA fungerer som prognostiske markører for sygdomsprogression og respons på immunmodulerende behandling. Vi vil nu gerne undersøge den diagnostiske og prognostiske værdi af miR-145 og de tre andre mikroRNA som biomarkører i et omfattende patient og kontrolmateriale.

Kort rapport

Links til publicerede artikler

Prediction of response to interferon therapy in multiple sclerosis