Hvad vil det sige at være en del af Cykelnerven?
Når du bliver en del af Cykelnerven, træder du ind i både et landsdækkende og lokalt fællesskab med ét fælles mål: At samle penge ind til forskning i sclerose – og samtidig skabe synlighed om sygdommen.
Det handler ikke kun om en uge i de franske bjerge. Det handler om at tage ansvar, engagere sig – og gøre en reel forskel.
Et fællesskab i bevægelse
Turen til Frankrig er kulminationen, men den største del af rejsen sker herhjemme.
Du bliver en del af et lokalt hold, hvor I sammen træner, arrangerer events og engagerer sponsorer. Sammen løfter I både indsatsen og hinanden.
Det får du igen
- Et stærkt fællesskab – lokalt og på tværs af landet – hvor alle arbejder for den samme sag
- En oplevelse fyldt med stolthed, venskaber og uforglemmelige øjeblikke
- En fysisk og mental udfordring, hvor du cykler nogle af Tour de Frances mest legendariske stigninger
- Og vigtigst af alt: Følelsen af at være en del af noget større – og at gøre en forskel for mennesker med sclerose
