Gå til indhold
Cykelnerven logo
  • Vær med
    • Hvad er Cykelnerven?
    • Vores ambassadører
    • Turen til Frankrig
    • Lokale arrangementer
    • Bliv frivillig
  • Om os
  • Søg
  • Log ind
  • Ansøg
  • Støt
  • Vær med
    • Hvad er Cykelnerven?
    • Vores ambassadører
    • Turen til Frankrig
    • Lokale arrangementer
    • Bliv frivillig
  • Om os
  • Søg
  • Log ind
  • Ansøg
  • Støt
Sideindhold
Vær med

Hvad kræver det?

Cykelnerven er et indsamlingsevent, et fællesskab og en stor fysisk udfordring. Her kan du læse mere om, hvad det kræver at være med.

Primært indhold

Hvornår er Cykelnerven?

Cykelnerven er et fællesskab med aktiviteter hele året, men det kulminerer med en tur til Frankrig for at cykle Tour de France-stigninger.

Datoer for Cykelnerven 2026:

  • Sjælland, Fyn og Vestas: 9.-14. juni 2026
  • Jylland og Hempel: 16.-21. juni 2026

Forventede datoer for Cykelnerven 2027:

  • Jylland: 8.-13. juni 2027
  • Sjælland & Fyn: 15.-20. juni 2027

Hvordan tilmelder jeg mig Cykelnerven?

Hvis du vil være en del af Cykelnerven, skal du sende en online ansøgning. Vi behandler ansøgninger løbende – og pladserne fyldes hurtigt op, så det er en god idé at ansøge i god tid.

Inden du søger, anbefaler vi, at du læser mere her på siden og sætter dig ind i, hvad det kræver at være med.

Ansøgningsperioden løber typisk fra 5. juni til 16. august. Holdet udtages ca. 1. september.

Vi afholder d. 12. august et online møde for alle nye ryttere, der er interesseret i at deltage i Cykelnerven. Til mødet gennemgår vi hele konceptet. Mødet varer cirka en time med mulighed for at stille spørgsmål.

Hvad koster det at være med?

Som deltager er du en del af et stærkt fællesskab med træning og aktiviteter året rundt. Det hele kulminerer i juni med en cykelrejse til Frankrig, hvor du tager kampen op med nogle af Tour de Frances mest legendariske stigninger.

Prisen for deltagelse i Cykelnerven 2027 inkl. deltagelse i Frankrig er 13.500 kroner.

Prisen dækker:

  • Transport til og fra Frankrig
  • Overnatninger og fuld forplejning
  • Transport af din cykel
  • Cykelnerven-cykeltøjspakke fra Campione bestående af:
    • to Bibs
    • to jerseys
    • én vindvest
    • Cykelhandsker
  • Deltagelse i lokale Cykelnerven-træninger fra 1. september 2026 til juni 2027
  • Deltagelse i to større fællessamlinger på tværs af landet i april 2027
  • En del af et stærkt lokalt fællesskab med masser af løbende aktiviteter hele året
  • Adgang til unikke rabatter og tilbud fra vores mange samarbejdspartnere
  • Plus alle de andre ting, som vi i fællesskab skaber undervejs med både ryttere, kaptajner og ambassadører.

Skal jeg være i god form?

Ja – det kræver en god grundform og dedikeret træning at deltage. Er du uerfaren cykelrytter er Cykelnerven ikke noget for dig, da oplevelsen til både træningen frem mod og på selve turen er markant bedre, hvis du besidder en god fysisk kapacitet.

Du skal forberede dig på cirka 4 cykeldage i Frankrig, hvor du samlet set kører mellem 300 og 400 kilometer og bestiger mellem 9.500 og 13.500 højdemeter.

Træningen undervejs er tilrettelagt for at hjælpe alle deltagere godt igennem både sæsonen og selve turen til Frankrig, ligesom du vil blive præsenteret for en “TræningsManager”, der er dit redskab til at monitorere din træning og kilometer.

Ud over fællestræninger på dit lokale hold forventes det, at du selvtræner løbende for at være klar.

Har jeg brug for erfaring med bjergcykling?

Nej, det er ikke et krav – men det er en fordel.

Mange af vores deltagere er dedikerede motionister, der ikke tidligere har cyklet i bjerge. Med den rette træning og støtte er det muligt at gennemføre.

Alle ansøgninger vurderes individuelt.

Bliver jeg en del af et hold?

Ja!

Når du bliver optaget, bliver du tilknyttet et lokalt hold med ryttere fra dit område. Holdene ledes af erfarne holdkaptajner, som skaber rammerne for både træning, fællesskab og indsamling.

Under turen i Frankrig bliver du støttet af vores sportsansvarlige og frivillige coaches.

Mød holdene

Skal jeg samle penge ind?

Ja – det er en central del af Cykelnerven.

Som deltager forpligter du dig til at gøre en indsats for at indsamle minimum 15.000 kroner, som går ubeskåret til forskning i sclerose.

Du kan samle ind individuelt eller i fællesskab med dit hold – og vi hjælper dig hele vejen med materiale, ideer og sparring.

Læs mere om at samle ind

Cykelnerven

Vi cykler for en verden uden sclerose

www.scleroseforeningen.dk

Find det

Se ruten

Bliv samarbejdspartner

Om sagen

Følg os

Facebook

Instagram

LinkedIn

Kontakt

Scleroseforeningen
Poul Bundgaards Vej 1
2500 Valby

36 46 36 46
cykelnerven@scleroseforeningen.dk

Presse

Download logo og pressebilleder

PRIVATLIVSPOLITIK

COOKIEPOLITIK

TILGÆNGELIGHEDSERKLÆRING

CVR: 10367816

COPYRIGHT 2025