Gå til hovedindhold
TemaAlternativ behandlingSe hele temaet

Mindfulness/meditation

Kort fortalt

Mindfulness har sin oprindelse i buddhistisk meditation. Mindfulness er i dag videreudviklet til en terapiform, der sigter mod håndtering af psykisk betingede udfordringer.

På denne side kan du læse mere om mindfulness, og hvad videnskaben siger om effekt for mennesker med sclerose.

 

Hvad er mindfullness og meditation

Mindfulness og meditation finder inspiration i buddhismen, men som det anvendes i dag er det tilpasset til vesten og fokuserer på håndtering af psykiske problemer som stress, angst og depression.

Meditation kan udføres alene, eller man kan guides af en instruktør. Træningen kan vare fra få minutter til hele timer.

Når man mediterer, skal man være i rolige omgivelser, så man ikke lader sig distrahere. Meditation kan udføres liggende eller siddende, men meditation kan også inkluderes i rolig fysisk aktivitet som fx yoga eller gang.

Den meditation, der udbydes på kurser i Danmark, er oftest af typen mindfulness. Denne teknik er ikke knyttet til religiøse overbevisninger. Gennem mindfulness og meditation træner man en ikke-dømmende og positiv bevidsthed om tankestrømme, følelser og impulser. Behandlingen lærer individet, at negative tanker ikke nødvendigvis er et udtryk for virkeligheden. Meditation kan skabe større indre ro samt fokus på at være til stede i nuet.

Læs mere her: ww.nafkam.no og www.mssociety.org.uk

Virker det?

Databasen Natural Medicines er en sammenslutning af forskere uden om medicinalindustrien, der kontinuerligt gennemgår og vurderer forskningsresultater inden for alternativ behandling. Natural Medicines har lavet en vurdering af akupunktur, der er evidens-baseret og kommer fra en systematisk gennemgang af samtlige studier på området. I forhold til symptomer, der er hyppige for personer med sclerose, er vurderingen, at mindfulness kan have en positiv effekt på stress, angst og smerter, men studierne er udført på mennesker uden sclerose og kan ikke nødvendigvis overføres.

Databasen Natural Medicines konkluderer, at der endnu ikke er tilstrækkelig evidens til at vurdere effekten af meditation og mindfulness på sclerose og symptomer grundet sclerose. Dette betyder, at der ikke findes studier nok til hverken at be- eller afkræfte, om træningen har en effekt i forhold til sclerose.

Natural Medicines vurderer, at mindfulness er sikkert at benytte, og at der er minimal risiko for interaktioner med anden behandling.

Det er vigtigt at understrege, at behandlingen kan være effektiv mod en tilstand, men ineffektiv mod en anden.

Kilde: https://naturalmedicines.therapeuticresearch.com/

Erfaringer med meditation blandt Scleroseforeningens medlemmer

Scleroseforeningen gennemførte i 2010-2011 en undersøgelse af brugen af alternativ behandling blandt medlemmer. Nogle medlemmer oplevede, at meditation havde en positiv effekt, men det var forskelligt, hvilke symptomer behandlingen havde en effekt på.

Nogle medlemmer oplevede, at meditation havde en positiv effekt muskelstyrke eller psykiske problemer.

Andre rapporterede, at de brugte meditation, fordi de oplevede, at behandlingen kunne styrke kroppen generelt, give større velvære, mindske alment ubehag eller forebygge symptomer.

6 % af brugerne havde oplevet bivirkninger i forbindelse med behandling med meditation.

Du kan læse mere om undersøgelsen her.