Gå til hovedindhold
TemaAlternativ behandlingSe hele temaet

Særlige diæter

Kort fortalt

Når man følger en særlig diæt, følger man en vejledning, der angiver både gavnlige kostelementer, og ting man ikke bør spise. Mange særlige diæter har et specifikt navn og fokuserer på en bestemt sammensætning af kosten for at optimere sundheden.

På denne side kan du læse om nogle af de diæter, der relateres til sclerose.

Hvad er særlige diæter? 

Der findes mange kostanbefalinger, der sigter mod enten at optimere den kropslige sundhed, eller som sigter direkte mod behandling af sygdom eller symptomer. Nogle diæter læner sig op ad Fødevarestyrelsens anbefalinger, mens andre diæter bygger på forståelser af kroppen, der ligger langt fra medicinens fysiologiske forståelse af kroppen.

At følge en bestemt diæt kan betyde større eller mindre indgreb i hverdagen. Nogle diæter kræver et højt niveau af selvdisciplin og kan have stor betydning for sociale aktiviteter. Andre diæter kræver minimale ændringer eller et supplement til almindelig kost.

Sund kost

Virker det?

Der findes ikke nok videnskabeligt belæg for at anbefale en bestemt diæt til mennesker med sclerose. I Scleroseforeningen anbefaler vi, at du følger Fødevarestyrelsens kostråd. Du kan se vores anbefalinger her.

Hvis du ønsker at ændre din kost, må du prøve dig frem, så du mærker, hvad der virker for dig. Vær opmærksom på, at større kostomlægninger kan kræve meget energi.

Nogle sclerose-diæter indebærer, at man udelukker visse fødevarer fra sin kost. Du skal være opmærksom på, at du ved at udelukke bestemte fødevaregrupper, kan komme til at mangle vigtige næringsstoffer. Nedenfor beskrives de fem kostretninger, som vi ved, at en del mennesker med sclerose i Danmark har erfaringer med. Hver enkelt diæt er kort beskrevet, og du kan se, hvad du kan risikere at komme til at mangle.

Særlige sclerose-diæter

Swanks sclerosekost: Diæten blev udviklet af lægen Roy Swank i 1940’erne. Diæten fokuserer på at reducere fedtindtag, særligt mættet fedt. Swanks observationer er ikke blevet bekræftet i videnskabelige studier. Swanks anbefalinger ligger ikke langt fra Fødevarestyrelsens anbefalinger. Et enkelt studie har dog vist, at personer med sclerose, der følger Swanks sclerosekost, kan risikere at få for lidt C-, A- og E-vitamin, samt folat. Et meget lavt fedtindtag over længere tid kan desuden betyde, at du oplever, at hud og hår tørrer ud, samt at du får mindre energi.

Overcomming MS: Diæten blev udviklet af sclerosepatienten professor Jelinek. Diæten tager udgangspunkt i Swanks sclerosekost, men er mere restriktiv i forhold til kød og mejeriprodukter. Udover anbefalinger for kosten, indeholder programmet også anbefalinger om kosttilskud, træning, meditation og medicinsk behandling.

Palæo: Palæo henviser til den kost, man spiste i stenalderen. Teorien bag palæokost er, at stenalderens mindre forædlede og forarbejdede kost er bedre for kroppen. Stenalderkost blev associeret med sclerose i bogen The Wahl Protocol, skrevet af den amerikanske læge Terry Wahl, efter at hun selv fik sclerose i 2000. Wahl oplevede bl.a. mere energi og bedre førlighed med stenalderkost. Der findes ingen videnskabelige studier, der kan bekræfte Wahls observationer. Når man følger principperne bag palæo, skal man være opmærksom på at få dækket sit daglige behov for folinsyre, B1- og B6-vitamin (fra kornprodukter), D-vitamin og kalcium (fra mælkeprodukter).

Gunda Jensens sclerosekost: Diæten blev udviklet af den danske læge Gunda Jensen, efter at hun selv fik sclerose i 1997. Diæten er en udvikling af Swanks sclerosekost, hvor der er tilføjet et fokus på mel og sukker med henvisning til kroppens blodsukker. I første omgang blev diæten udviklet til og anvendt på danske sclerosehospitaler, men anvendes ikke længere. Effekten er ikke bekræftet af videnskabelige studier. Desuden oplevede læger underernæring blandt patienter, der fulgte diæten.

Antiinflammatorisk kost: Teorien bag antiinflammatorisk kost er, at elementer i kosten kan skabe en kronisk inflammationstilstand. Sclerose er en autoimmun sygdom, præget af inflammation i centralnervesystemet. Teorien er derfor, at hvis immunsystemet belastes mindre ved at fjerne inflammationsfremkaldende elementer fra kosten, vil sclerosesymptomerne mindskes. Der findes ingen videnskabelige studier, der kan bekræfte sammenhængen mellem antiinflammatorisk kost og sclerose. Antiinflammatorisk kost ligger ikke langt fra Fødevarestyrelsens anbefalinger.

 

Fortæl os om dine erfaringer

Har du positive eller negative erfaringer med særlige diæter, så vil vi meget gerne høre dem. Klik herunder og rapporter dine erfaringer.

Dine kommentarer vil blive brugt til Scleroseforeningens erfaringsopsamling, men uploades ikke direkte til hjemmesiden.

Fortæl os om dine erfaringer