Gå til hovedindhold

Familie og parforhold udfordres med sclerose

Kort fortalt

Familielivet og parforholdet bliver udfordret af en kronisk sygdom. I Scleroseforeningen ser vi at sygdommen rammer hele familien, og ikke kun den som får diagnosen.

For mange ændrer det deres tanker om sig selv og de prioriteringer de tidligere har haft.

Sygdommen kan i perioder være aktiv og det betyder at der ikke er de samme kræfter eller ressourcer til rådighed

I perioder vil den med sclerose have brug for mere hjælp fra partner og øvrigt netværk

Der kan ske ændringer i balancen i parforholdet

De pårørende reagerer også, og det er vigtigt at der er plads til jer alle sammen.

Læs her hvilke kurser vi tilbyder i år.

Når vi mennesker er pressede, så reagerer vi ofte lidt mere voldsomt eller firkantet end ellers. Det er vigtigt at I giver hinanden plads til at reagere på jeres måde, og prøve at forstå den anden. Forståelse og nysgerrighed åbner op for dialog, hvorimod kritik og bebrejdelser lukker af

Mette Harpsøe Engel

Tidl. psykolog i Scleroseforeningen