Kosten kan spille en vigtig rolle i livet med sclerose
Når du lever med en kronisk sygdom, er det ekstra vigtigt, at du spiser sundt og varieret, så du øger kroppens modstandskraft. Når det er sagt, er der mange forskellige syn på kost og kostens betydning for sclerose. Scleroseforeningen har formuleret 6 anbefalinger til sund kost for mennesker med sclerose. Her på siden kan du læse mere om kost og sclerose.

Nogle mennesker oplever, at kosten betyder meget for hvordan deres sclerose udvikler sig og hvor meget de mærker til symptomerne. Andre oplever ikke, at der er nogen særlig sammenhæng mellem hvad de indtager og hvordan sclerosen opfører sig.
Scleroseforeningen har med udgangspunkt i de officielle kostråd fra Fødevarestyrelsen udarbejdet 6 anbefalinger til sund mad for mennesker med sclerose. Anbefalingerne tager udgangspunkt i forskningsbaseret viden om sund kost og har fokus på de fødevarer, du med fordel kan spise mere af. Vi håber, at anbefalingerne vil inspirere dig til nem, sund og varieret mad.
- Spis mange grøntsager og spis frugt
- Vælg fuldkorn
- Spis fisk og fiskepålæg
- Prøv vegetabilske proteinkilder og fjerkræ som alternativ til rødt kød
- Drik rigelig vand
- Spis mindre sukker og prøv nye måder at søde din mad
Der er ikke fundet videnskabeligt bevis for at kost kan helbrede sclerose. Men studier peger på, at en sund og varieret kost i særlig grad kan give energi og livskvalitet til mennesker med sclerose. Derudover indikerer studier, at indtag af umættede fremfor mættede fedtsyrer, et mindre indtag af sukker samt et højt indtag af fuldkorn kan bidrage positivt til mennesker med scleroses velbefindende og i nogle tilfælde kan være med til at dæmpe symptomer.
Ved at spise efter anbefalingerne kan du derudover forebygge nogle af de følgesygdomme, mennesker med sclerose har højere risiko for at få, bl.a. hjerte-kar-sygdomme. Og så er maden klimavenlig!
Find inspiration, opskrifter og videoer om kost på OKMS.
Det ved vi om kosttilskud og sclerose
Fødevarestyrelsen anbefaler alle danskere at tage tilskud af D-vitamin i vinterhalvåret. Noget tyder på, at det kan ekstra vigtigt at tage et tilskud af D-vitamin hvis du har sclerose. Du kan læse mere om D-vitamin og sclerose her.
Hvis du ellers spiser en varieret kost, bør du få dækket dit behov for vitaminer og mineraler. Spiser du ikke varieret, eller følger du en særlig diæt, hvor nogle fødevarer udelades, kan du have mangel på bestemte næringsstoffer. Dette bør du tale med din læge om, så I sammen kan sikre, at du får opfyldt kroppens behov for vitaminer og mineraler. Det kan eventuelt være i form af kosttilskud.
Kilder til kostanbefalinger:
- Abdollahpour I, Jakimovski D, Shivappa N, Hébert JR, Vahid F, Nedjat S, m.fl. Dietary inflammatory index and risk of multiple sclerosis: Findings from a large population-based incident case-control study. Clin Nutr. november 2020;39(11):3402–7.
- Black LJ, Rowley C, Sherriff J, Pereira G, Ponsonby A-L, Lucas RM. A healthy dietary pattern associates with a lower risk of a first clinical diagnosis of central nervous system demyelination. Mult Scler. oktober 2019;25(11):1514–25.
- Black LJ, Zhao Y, Peng YC, Sherriff JL, Lucas RM, van der Mei I, m.fl. Higher fish consumption and lower risk of central nervous system demyelination. Eur J Clin Nutr. maj 2020;74(5):818–24.
- Bromley L, Horvath PJ, Bennett SE, Weinstock-Guttman B, Ray AD. Impact of Nutritional Intake on Function in People with Mild-to-Moderate Multiple Sclerosis. Int J MS Care. februar 2019;21(1):1–9.
- Coe S, Cossington J, Collett J, Soundy A, Izadi H, Ovington M, m.fl. A randomised double-blind placebo-controlled feasibility trial of flavonoid-rich cocoa for fatigue in people with relapsing and remitting multiple sclerosis. J Neurol Neurosurg Psychiatry. maj 2019;90(5):507–13.
- Dejan J et al. Dietary and lifestyle factors in multiple sclerosis progression: results from a 5-year longitudinal MRI study. Journal of Neurology 2019, 266:866–875
- Farinotti M, Vacchi L, Simi S, Di Pietrantonj C, Brait L, Filippini G. Dietary interventions for multiple sclerosis. Cochrane Database Syst Rev. 12. december 2012;12:CD004192.
- Fellows Maxwell K, Wahls T, Browne RW, Rubenstein L, Bisht B, Chenard CA, m.fl. Lipid profile is associated with decreased fatigue in individuals with progressive multiple sclerosis following a diet-based intervention: Results from a pilot study. PLoS One. 2019;14(6):e0218075.
- Fitzgerald KC, Tyry T, Salter A, Cofield SS, Cutter G, Fox R, m.fl. Diet quality is associated with disability and symptom severity in multiple sclerosis. Neurology. 2. januar 2018;90(1):e1–11.
- Jelinek GA, Hadgkiss EJ, Weiland TJ, Pereira NG, Marck CH, van der Meer DM. Association of fish consumption and Ω 3 supplementation with quality of life, disability and disease activity in an international cohort of people with multiple sclerosis. Int J Neurosci. november 2013;123(11):792–800.
- Karnoe AK. An investigation of diet and lifestyle factors in Multiple Sclerosis and their relations to symptom severity. PhD thesis, University of Copenhagen.
- Kappus N. et al. Cardiovascular risk factors are associated with increased lesion burden and brain atrophy in multiple sclerosis. J Neurol Neurosurg Psychiatry 2016, 87(2), 181-187.
- Katz Sand I, Benn EKT, Fabian M, Fitzgerald KC, Digga E, Deshpande R, m.fl. Randomized-controlled trial of a modified Mediterranean dietary program for multiple sclerosis: A pilot study. Mult Scler Relat Disord. november 2019;36:101403.
- Lee JE, Titcomb TJ, Bisht B, Rubenstein LM, Louison R, Wahls TL. A Modified MCT-Based Ketogenic Diet Increases Plasma β-Hydroxybutyrate but Has Less Effect on Fatigue and Quality of Life in People with Multiple Sclerosis Compared to a Modified Paleolithic Diet: A Waitlist-Controlled, Randomized Pilot Study. J Am Coll Nutr. 26. marts 2020;1–13.
- Marrie R. A. et al. Vascular comorbidity is associated with more rapid disability progression in multiple sclerosis. Neurology 2010, 74(13), 1041-1047.
- Mousavi-Shirazi-Fard Z, Mazloom Z, Izadi S, Fararouei M. The effects of modified anti-inflammatory diet on fatigue, quality of life, and inflammatory biomarkers in relapsing-remitting multiple sclerosis patients: a randomized clinical trial. Int J Neurosci. 16. april 2020;1–9.
- Simpson-Yap S, Oddy WH, Taylor B, Lucas RM, Black LJ, Ponsonby A-L, m.fl. High Prudent diet factor score predicts lower relapse hazard in early multiple sclerosis. Mult Scler. 23. juli 2020;1352458520943087.