At sove godt om natten er vigtigt for både velvære og generel sundhed. Men for mange, der lever med sclerose kan søvnen blive udfordret af problemer som urolige ben, spasmer, søvnapnø eller noget fjerde. Faktisk viser den seneste undersøgelse om søvn foretaget i Scleroseforeningen (2021), at hver anden med sclerose oplever søvnproblemer én gang om ugen eller oftere. Det er ikke farligt at sove dårligt fra tid til anden, men vedvarende søvn­problemer kan påvirke det fysiske og mentale helbred og samtidig oplever mange, at smerter og sclerosesymptomer bliver værre, når de sover dårligt.

Derfor oplever mennesker med sclerose dårligere søvn

Studier har vist, at mennesker med sclerose har tre gange så stor risiko for at opleve søvnproblemer end resten af befolkningen- og at risikoen for at opleve ringe kvalitet i søvnen er dobbelt så høj hos mennesker med sclerose. Det kan bl.a. skyldes, at:

  • Sclerose kan forstyrre din krops hormoner og fysiske processer som sult, tørst, stressreaktioner, og styring af din temperatur. Når dette sker, kan du opleve, at du har brug for meget søvn, eller at du har pludselig trang til at sove på skæve tidspunkter af dagen. Det kan gøre det svært for dig at komme ind i en god søvnrutine.
  • Sclerose kan forstyrre de vigtigste signalstoffer knyttet til søvn (f.eks. dopamin og melatonin), hvilket kan gøre, at du oplever dårlig søvn, kronisk træthed og behov for at sove på skæve tidspunkter af døgnet.
  • Bivirkninger af medicin mod sclerose kan medføre dårlig søvnkvalitet.
  • Sclerose kan have betydning for dit behov for at tage lure i løbet af din dag. En lur gør det sværere for dig at falde i søvn om aftenen.
  • Sclerose kan gøre, at du oplever følelsesmæssige ændringer som stress, depression og angst: Disse ændringer kan også påvirke din søvn.
  • Symptomer fra sclerose som smerter, spasticitet, urolige ben, temperatursvingninger og problemer med vandladning kan også påvirke din søvn.

Søvn og mennesker med sclerose

  • 56 % oplever, at tankemylder påvirker søvnen.
  • 49 % bliver hurtigere irritable, når de ikke sover nok.
  • 56 % oplever at få mindre lyst til at være social.

De angivne procenter gælder blandt dem, der har svaret, at de oplever søvnproblemer.

Kilde: Undersøgelse af søvn og søvnvaner blandt Scleroseforeningens medlemmer (2021).

Du kan selv gøre noget for at sove bedre

Heldigvis er der mange tiltag, du kan prøve, hvis du oplever at sove dårligt. Vi har samlet en række gode råd og tips til at forbedre din søvn.

Søvn og din fysik

  • 37 % oplever, at spasmer/kramper forstyrrer deres søvn.
  • 46 % oplever uro i kroppen.
  • 29 % får deres nattesøvn forstyrret af blæreproblemer.
  • 33 % oplever smerter

De angivne procenter gælder blandt dem, der har svaret, at de oplever søvnproblemer.


Kilde: Undersøgelse af søvn og søvnvaner blandt Scleroseforeningens medlemmer (2021)

Vidste du, at …

Når, man er fysisk aktiv i løbet af dagen i det omfang, man kan, har det en positiv effekt på søvnen. Derfor gælder det om at få bevæget sig hver dag. Husk dog, at kroppen har brug for at geare ned, så lad være at dyrke motion få timer før sengetid.

Nogle gange er der behov for at søge hjælp for at sove bedre

Selvom der er meget, du kan gøre for at forbedre forudsætningerne for en god nats søvn, er der også tidspunkter, hvor det kan være nødvendigt at søge hjælp.

  • Mistænker du, at bivirkningerne fra din medicin kan være årsag til sine søvnproblemer, skal du ikke tøve med at kontakte din læge. For nogle gange er den god nok. Det kan i det hele taget være en god idé at konsultere din læge, hvis du er meget plaget af dårlig søvn.
  • Kognitiv adfærdsterapi kan i nogle tilfælde afhjælpe søvnløshed.
  • Er du deprimeret eller har følelsesmæssige problemer, kan du også have svært ved at sove. I et sådant tilfælde kan du opsøge en professionel behandler.

Søvn er ikke bare søvn

Søvnen består af fire stadier, som man bevæger sig ind og ud af i bølger:

  1. Mellemting mellem den vågne tilstand og søvn.
  2. Let søvn
  3. Dyb søvn
  4. Drømmesøvnen, REM-søvnen (Rapid Eye Movement)

Typisk består en otte timer lang nattesøvn af 5-10 minutters døs, fire timers let søvn, to timers dyb søvn og to timer i drømmesøvnen.

Alle faser er vigtige, men vågner du mange gange om natten, kan du gå glip af den dybe søvn og REM-søvnen, som begge er med til at sørge for, at vi kan fungere dagen efter. REM-søvnen spiller blandt andet en vigtig rolle for hjernens indlæringsevne og hukommelse.

De angivne procenter gælder blandt dem, der har svaret, at de oplever søvnproblemer.

Kilde: Videnskab.dk (2014)