Hvis du er utilfreds med din kontakt til sundhedsvæsenet og ønsker at klage, er der flere muligheder for at gøre det. Læs mere om mulighederne nedenfor.

Klager over sygehusets service

Er du utilfreds med kontakten til sygehuset, serviceniveauet, omgangstonen, de fysiske rammer eller f.eks. rengøringen eller maden, kan du:

  • sige det direkte til det involverede personale, der kan forsøge at bedre forholdet med det samme.
  • sende en klage til ledelsen af den pågældende afdeling eller til sygehusets direktion.

Ønsker du hjælp til kontakten, kan du henvende dig til sygehusets patientvejleder, der kan hjælpe med at løse problemerne sammen med sygehusets personale eller formidle din klage.

Klager over den sundhedsfaglige behandling

Hvis du ønsker at klage over den sundhedsfaglige behandling, du har modtaget eller mangel på samme, kan du klage til Styrelsen for Patientklager.

Sundhedsfaglig behandling omfatter:

  • Undersøgelse, diagnose og sygdomsbehandling

men også

  • Fødselshjælp
  • Pleje
  • Genoptræning
  • Forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient
  • Information om og samtykke til behandling
  • Journalføring
  • Sundhedspersoners tavshedspligt
  • Lægeerklæringer

Styrelsen for Patientklager skelner mellem, om klagen vedrører konkrete sundhedspersoner, eller om klagen er rettet mod et patientforløb i sundhedsvæsenet. Du kan frit vælge, om du ønsker at klage over en eller flere konkrete sundhedspersoner, eller om du ønsker at klage over et samlet patientforløb.

Hvem ønsker du, at en eventuel kritik skal rettes mod?

Når du klager til styrelsen, skal du derfor overveje, hvem du ønsker skal modtage eventuel kritik.

Du har to muligheder:

  1. Du kan vælge, at kritikken skal rettes mod et behandlingssted, og så vil din klage blive afgjort af Styrelsen for Patientklager (Styrelsessag). Styrelsen for Patientklager kan også kritisere behandlingsstedet, selv om fejlen ikke er begået af en sundhedsperson, men for eksempel af en lægesekretær eller en portør. Styrelsen vil rette en eventuel kritik til afdelingens ledelse.
  2. Du kan vælge, at kritikken skal rettes mod en eller flere konkrete sundhedspersoner, og i det tilfælde vil din klage blive afgjort af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn (disciplinærnævnssag). Det er ikke nødvendigt, at du kender navnene på de sundhedspersoner, du ønsker at klage over. Nævnet vurderer, om den sundhedsperson, du klager over, har levet op til god faglig standard i udførelsen af sit arbejde.

På Styrelsen for Patientklagers hjemmeside kan du læse mere om hvordan styrelsen arbejder med klagesagerne.

Kan du klage både over patientforløbet og konkrete sundhedspersoner?

Som udgangspunkt skal din klage afgøres som enten en styrelsessag eller en disciplinærnævnssag.

Dog kan du, hvis du får medhold i en styrelsessag, vælge efterfølgende at bede disciplinærnævnet tage stilling til de samme forhold. Men er din klage først behandlet som en disciplinærnævnssag, kan du ikke efterfølgende få sagen behandlet som en styrelsessag og få deres vurdering af samme patientforløb.

Hvis du ønsker nærmere vejledning om forskellen på de to klagemuligheder, kan du kontakte en patientvejleder, som vil kunne hjælpe med dette.

Hvad kan jeg få ud af at klage?

Når du klager, får du vurderet, om der er begået fejl i behandlingen, eller om dine rettigheder som patient ikke er blevet efterlevet. Hvis det er tilfældet, får du en anerkendelse af det. Afdelingen eller sundhedspersonen, som du har klaget over, vil i så fald få en skriftlig meddelelse om, at styrelsen finder grundlag for kritik i sagen.

Du får ikke en økonomisk erstatning, selvom du får medhold i din klage. Hvis du ønsker at anmode om erstatning, skal du anmelde skaden til Patienterstatningen.

Du kan læse om mulighederne for at få erstatning i afsnittet ”Erstatning”.

Hvem kan klage?

Du kan klage over den behandling, du selv har modtaget.

Du kan også ved fuldmagt lade en anden person klage på dine vegne, f.eks. en pårørende, advokat eller forening. På samme måde kan du klage på vegne af en patient, hvis du får fuldmagt fra vedkommende.

Hvis du er nærmeste pårørende til en afdød patient, kan du også klage over den behandling, som den afdøde modtog.

Hvordan klager jeg?

Indgivelse af en klage skal ske elektronisk via www.stpk.dk eller www.borger.dk.

Hvis du er fritaget fra Digital Post, vil du også være fritaget fra at anvende det elektroniske klageskema. Du kan så indsende klagen med almindelig post direkte til Styrelsen for Patientklager. Hvis du ønsker nærmere vejledning eller hjælp til at klage, kan du kontakte en patientvejleder.

Styrelsen indhenter selv journalmateriale og udtalelser fra de involverede sundhedspersoner, men du er velkommen til at vedhæfte eventuelle papirer og fremsende andet materiale, som du ønsker skal indgå i sagens behandling. Der er ikke nogen krav til, hvordan du formulerer dig i klageskemaet. Du kan ikke skrive noget på en forkert måde og styrelsen vil kontakte dig, hvis de mangler oplysninger fra dig eller er i tvivl om, hvad du har skrevet.

Klagefrister

Klagen skal være indgivet inden to år efter, at du første gang fik mistanke om eller burde have fået mistanke om fejl i behandlingen. Klagen skal dog senest være indsendt fem år efter, at behandlingen fandt sted.

Dialogsamtaler

Når du klager til Styrelsen for Patientklager, vil du blive bedt om at tage stilling til, om du ønsker en dialogsamtale med den eller dem, som du klager over.

Dialogen vil ofte foregå med de sundhedspersoner, som du klager over, og det giver dig mulighed for at tale med dem om din klage. Du har måske nogle uafklarede spørgsmål, du godt vil stille. Det kan også være, at du har brug for at høre dem forklare, hvorfor de handlede, som de gjorde.

Hvis du krydser af i ”ja tak” til en dialog i klageskemaet, betyder det ikke, at du samtidig siger nej til at fortsætte klagesagen. Hvis du efter dialogsamtalen stadig ønsker at klage, har du ret til det og sagen kører videre. En dialog vil aldrig påvirke udfaldet af din sag.

Hvis du har sagt ja til en dialogsamtale, kan du vente med at beslutte, hvem eventuel kritik skal rettes mod, indtil du efter dialogen skal tage stilling til, om du ønsker at klagesagen skal fortsættes, eller om du ønsker den stoppet.

Klage over tilsidesættelse af dine patientrettigheder

Hvis du mener, at kommunen, sygehuset eller regionen har tilsidesat en eller flere af dine rettigheder som patient, kan du klage til Styrelsen for Patientklager.

Du kan klage over afgørelser om følgende rettigheder:

  • Vederlagsfri fysioterapi
  • Tolkebistand.
  • Tilskud til behandling hos privatpraktiserende læger, speciallæger, tandlæger, kiropraktor, fysioterapeuter, fodterapeuter, psykolog, briller til børn.
  • Vilkår for ret til sygehusbehandling.
  • Frit og udvidet frit sygehusvalg
  • Maksimale ventetider for behandling af livstruende sygdomme (behandlingsgarantien).
  • Tilskud til sygehusbehandling i udlandet
  • Regionens oplysningspligt vedr. tid og sted for behandling, frit valg mv.
  • Kontaktperson på sygehuset.
  • Beløb til personlige fornødenheder.
  • Tilskud til ernæringspræparater.
  • Hjemtransport af afdøde patienter.
  • Tilskud til tandpleje til særlige patientgrupper.
  • Tilskud til behandling hos en praktiserende sundhedsperson i et andet EU/EØS-land.
  • Transport og transportgodtgørelse ved behandling på et sygehus.
  • Sundhedskort
  • Lægevalg
  • Indplacering i sikringsgruppe
  • Omsorgstandpleje og specialtandpleje

Se ovenfor under ”Hvordan klager jeg?” for nærmere om hvordan du indgiver en rettighedsklage.

Du skal anmelde din klage over afgørelsen til Styrelsen for Patientklager inden 4 uger efter, at du har modtaget afgørelsen. Styrelsen kan dog behandle din klage efter de 4 ugers udløb, hvis der er særlige grunde som gør sig gældende.

Hvis der er tale om en klage over at du ikke har modtaget en afgørelse, regnes klagefristen normalt fra det tidspunkt, hvor du er blevet vejledt om eller i øvrigt blev opmærksom på din klagemulighed.