Dette brugte vi bl.a. pengene på
Scleroseindsamlingen satte tilbage i september rekord med en indsamling på mere end 4, 1 mio. kr.
De mange penge er nu blevet delt ud til en række forskningsprojekter, som alle har til formål at bidrage med ny viden om årsagerne til sclerose og forsøge at finde nye behandlingsformer.
Her kan du se en komplet liste over 22 forskningsprojekter, som modtager støtte i 2019, og som indsamlingen er med til at finansiere. Du kan også læse Finn Sellebjergs beskrivelse af seks konkrete forskningsprojekter, som alle skal undersøge forebyggelse, arvelighed og behandling.
Ny viden gør hele tiden livet bedre for de mange mennesker, der hver dag lever med sygdommen. Derfor skal hver en sten vendes og hver en tese efterprøves på vejen mod en verden uden sclerose.
Lasse Skovgaard
Chef for Forskning og Udvikling
Første projekt – Hvordan påvirker arv og miljø risikoen for at få sclerose
Annette Bang Oturai fra Rigshospitalet har modtaget forskningsmidler til at undersøge, hvordan vores arv og miljø påvirker risikoen for at udvikle sclerose. Formålet er at finde ud af, hvorfor nogle mennesker har større risiko for at få sygdommen end andre – og hvordan vi bedst forebygger den.
Finn Sellebjerg forklarer nærmere:
”Her dykker vi helt ned i, hvad det er for nogle arvelige og miljømæssige faktorer, der er med til at øge risikoen for sclerose. Mit håb er, at projektet kan hjælpe os med at forstå, hvorfor nogen rammes hårdere end andre og gøre os i stand til at forebygge sygdommen bedre.”
Andet projekt – Hvad kan bloddonorer fortælle os om sclerose
Jette Frederiksen fra Rigshospitalet Glostrup har modtaget forskningsmidler til at undersøge tusindvis af blodprøver fra danske bloddonorer. Her skal blodet fra danskere, der har udviklet sclerose, mens de var donorer, undersøges. Formålet er at undersøge, hvornår sygdommen begynder at udvikle sig, hvilke fællestræk man kan spore i prøverne, og hvad det er, der udløser den.
Finn Sellebjerg siger om projektet:
”Her kan vi få helt ny viden om, hvordan sclerose opstår, og hvad det er, der udløser den. Det er mit håb, at det kan gøre os i stand til bedre at forebygge sygdommen.”
Tredje projekt – Fysisk træning som behandling
Ulrik Dalgas fra Aarhus Universitet har modtaget forskningsstøtte til at undersøge, hvordan fysisk træning kan være med til at bremse sygdomsudviklingen hos mennesker med sclerose.
Finn Sellebjerg forklarer nærmere:
”Et særdeles interessant projekt, som skal lære os mere om, hvordan fysisk træning tidligt i behandlingsforløbet kan bremse sygdommens udvikling. Det kan virkelig vise sig at være motiverende for patienterne, at de selv kan gøre noget for at holde sygdommen nede.”
Fjerde projekt – Virker medicin til attakvis sclerose også på progressiv sclerose
Her har Finn Sellebjerg selv modtaget støtte til et forskningsprojekt med fokus på primær progressiv sclerose, som vi fortsat savner en effektiv behandling mod.
Finn Sellebjerg uddyber selv projektet:
”I dag har vi ikke noget, der virker ordentligt mod primær progressiv sclerose, og vi forstår heller ikke den variant af sygdommen godt nok. Projektet skal derfor teste en medicin, som i forvejen gives mod attakvis sclerose, for at se, om den kan have en effekt på progressiv sclerose – og så skal projektet give os ny, vigtig viden om progressiv sclerose. Vi vil kortlægge, hvordan sygdommen opstår, og hvordan den opfører sig i kroppen. Det er to vigtige skridt i retning mod at bremse den progressive sclerose.”
Femte projekt – Hvilken rolle spiller arvelighed i sclerose
Lisbeth Schmidt Laursen fra Aarhus Universitet har fået støtte til at undersøge nogle af de celler i kroppen, som tager skade hos mennesker med sclerose. Projektet stiller også skarpt på, hvorfor nogle bestemte gener har indflydelse på, om man udvikler sclerose eller ej.
Finn Sellebjerg uddyber her:
”Her har vi at gøre med et potentielt kæmpe gennembrud, hvis projektets teorier viser sig at holde stik. I dette projekt går man helt tæt på nogle af de celler, der tager skade hos mennesker med sclerose. Forskerne undersøger, hvordan lige præcis de celler påvirkes hos mennesker med højere risiko for at udvikle sclerose. Det er mit håb, at vi får ny viden om arvelighed, som vi kan bruge til at forebygge sygdommen og udvikle nye behandlinger.”
Sjette projekt – Blod-hjerne-barrieren undersøges helt tæt på
Nasrin Asgari fra Syddansk Universitet har modtaget forskningsmidler til at undersøge kroppens blod-hjerne-barriere, som påvirkes negativt af sclerose. Projektet har til formål at kunne forudsige udvikling af sclerose.
Finn Sellebjerg siger om projektet:
”Her undersøger forskerne nogle helt bestemte celler i kroppen, som vi ved, har betydning for, hvordan et scleroseangreb starter. Det er et stykke grundlæggende forskning, som gerne skal gøre os i stand til at ændre på netop den proces – og måske endda føre til nye behandlinger.”