Gå til hovedindhold

Effekter af indolpropionsyre på sygdomsaktivitet, nerveregenerering, kognition og kronisk træthed ved multipel sclerose

Kort fortalt

Dette projekt undersøge om personer med synsnervebetændelse kan have gavn af at få kosttilskud i form af fedtsyren indolpropionsyre. Derudover bliver det undersøgt om indolpropionsyre kan have en positiv effekt på kronisk træthed og kognitivt funktionstab.

Emneområde: Behandling og diagnostik

Formål

I dette projekt vil vi undersøge, om personer med synsnervebetændelse eller multipel sclerose (MS) kan have gavn af kosttilskud med fedtsyren indolpropionsyre. Indolpropionsyre dannes naturligt i kroppen af vores tarmbakterier. Vi håber at indolpropionsyre vil vise sig at være en billig og effektiv supplementær behandling for MS med færre bivirkninger end de nuværende behandlingsmuligheder. Endnu vigtigere, håber vi, at indolpropionsyre vil bidrage til at bekæmpe kronisk træthed og kognitivt funktionstab ved MS samt permanent tab af visuel funktion hos personer med synsnervebetændelse.

 

Mød forskeren

Marthe Danielsen, Læge

Beskriv hvad der driver dig personligt i dit arbejde med MS-forskning:

Det der driver mit arbejde er ønsket om at være en medvirkende brik i det store puslespil, der handler om at forstå alle aspekter ved sygdommen og dermed forhåbentlig bidrage til at gøre livet bedre for mennesker med MS. Min interesse for MS blev vækket under medicinstudiet; jeg blev både fagligt fascineret af sygdommens kompleksitet på det biokemiske plan samt engageret i hvordan sygdommen kommer til udtryk og påvirker menneskers helbred og liv.
Møder med mennesker i klinikken bekræfter mig i vigtigheden af forskningen og motiverer mig til at arbejde videre hen imod målet.

Marthe Danielsen

Læge

Hvilken betydning har det for din forskning at projektet har modtaget midler fra Scleroseforeningen?

Bevilling fra Scleroseforeningen gør det muligt for os at opstarte dette nye projekt og dermed igangsætte vores arbejde hen imod målet. Vi håber og tror, at finansieringen vil give udbytte i form af vigtig viden, der vil kunne have fremtidig betydning for mennesker med MS.

Marthe Danielsen

Læge