Et håb om helbredelse?

Når lægerne på Rigshospitalet vælger at udføre en blodstamcelletransplantation, gør de det med forhåbningen om, at behandlingen kan være så effektiv, at patienten ikke længere behøver anden behandling. Der kan altså i bedste tilfælde være tale om, at patienten måske aldrig kommer til at opleve sygdomsaktivitet igen. Det er dog meget individuelt, hvordan patienterne tager imod behandlingen.

En ny behandling

25-årige Malou Westphal fik i sommeren 2017 en blodstamcellebehandling, fordi hun havde oplevet mange voldsomme attakker, som ramte hende på både fysikken og det kognitive. 

En blodstamcelletransplantation er en omfattende behandling, hvor kroppens egne stamceller fryses ned, før man nulstiller kroppens immunforsvar med kemoterapi. Herefter indfører man igen patientens egne stamceller i kroppen. 

Målet med behandlingen var at stoppe udviklingen i Malous sclerose, som var eskaleret.

Et glædeligt udfald

”Heldigvis tog min krop godt imod behandlingen. Selvom det var en hård omgang, er jeg sluppet godt igennem det - og jeg har ikke haft et eneste attak siden,” siger Malou med glæde i stemmen her knap et år senere.

Hun fortæller, at uvisheden for hende er en af de værste ting ved sclerose. Man ved aldrig, hvornår det næste attak rammer, og hvordan det vil påvirke én. Derfor har de gode resultater efter behandlingen været utroligt vigtige for hende.

”Det giver mig mere håb, at sygdommen virker til at være i dvale nu. Jeg tør i højere grad lægge faste planer for fremtiden,” siger hun.
 

Kommer det igen?

Men selvom attakkerne indtil videre er udeblevet, ligger der alligevel en frygt gemt i baghovedet af Malou.

”Jeg føler mig ikke helbredt. Jeg kan ikke lade være med nogle gange at tænke på, hvornår attakkerne mon vender tilbage,” siger hun.

Udover de bekymringer Malou oplever på det psykiske plan, mærker hun også stadig sclerosen hver dag. Malou lider af en tyngende træthed og en overaktiv blære, som stamcelletransplantationen ikke har ændret ved.

Det "umulige" løb

På trods af symptomerne og sygdommen er Malou dog ikke bange for at udfordre sig selv. Allerede to måneder efter stamcellebehandlingen, gjorde hun noget, som hun længe havde drømt om, men som under behandlingen syntes umuligt.

“Jeg gennemførte et halvmarathon. Simpelthen. Det var en kæmpe succesoplevelse, og jeg føler lidt, at jeg gjorde op med nogle af de skræmmebillederne, der er i forhold til behandlingen,” fortæller Malou.

På billederne fra løbsdagen står hun smilende med en stor medalje om halsen og helt kort hår, som så småt var på vej tilbage efter kemobehandlingen. 

Mod på hverdagen

I dag - et lille års tid efter det imponerende løb - træder Malou stadig ikke af vejen for udfordringer. For tiden er hun bosat i Spanien, hvor hun er ved at lære spansk. Herefter skal hun i gang med sin kandidatuddannelse tilbage i Danmark. 

Hun fortæller, at hvis der er noget, både sygdommen og den krævende behandling har lært hende, så er det, at lytte til sig selv.

“Jeg har meget mere fokus på, hvad jeg vil. Jeg griber de muligheder, jeg får. I sidste ende er det vigtigste, at dét man laver, gør én glad.”

Malou har selv en blog, hvor hun løbende skriver opdateringer om sine tanker om livet med sclerose - herunder stamcellebehandlingen. Hvis du vil læse mere, kan du finde bloggen her