Gå til hovedindhold

Din MS MIDDAG

Kort fortalt

Vi har anstrengt os for at gøre det så nemt som muligt for dig at afholde din helt egen MS MIDDAG. Derfor har vi lavet al forarbejdet, så du kan fokusere på at skabe en fantastisk aften i selskab med dine gæster - alt sammen for en verden uden sclerose.

Din MS MIDDAG fra start til slut

  1. Efter tilmeldingen vil du modtage et velkomstbrev og link til din helt egen indsamlingsside, som allerede vil være udfyldt for dig og klar til næste skridt.
  2. Herefter skal du bestemme dig for, hvornår du ønsker at afholde din middag i perioden 1.- 29. februar og tilføje datoen på din indsamlingsside. Du kan samtidig tilføje et indsamlingsmål for din middag på siden.
  3. Så snart du har indtastet dit indsamlingsmål og datoen for din middag på din indsamlingsside, er du klar til at modtage din GRATIS velkomstpakke, som indeholder:
    • Opskrifter og alt hvad du skal vide for at lave en lækker 3-retters menu
    • Invitationskort til din gæster
    • Gavekort til REMA 1000, som dækker de indkøb, du skal bruge for at lave mad til 6 personer. (Gavekortet er tilrettelagt således, at det dækker din ingrediensliste for at kunne lave menuen)
    • Guide og gode råd til, hvordan du kan afholde din MS MIDDAG.
  4. Nu er det tid til at invitere dine gæster
  5. Og når dagen kommer for din MS MIDDAG, forbereder du din middag og nyder en aften i godt selskab - alt sammen for en verden uden sclerose.

Vi har til lejligheden sammensat en lækker, velsmagende og simpel menu, hvor alle kan være med.

Vi glæder os helt vildt og håber, du vil være med!

Del din middag

Vi glæder os til at følge alle MS middage i Danmark i hele februar og håber, at du også vil bidrage med et billede eller en kommentar fra din middag. 

Du kan følge med og dele din oplevelse på #msmiddag og på Facebook.