Forskningsprojekt: Kan vi forudsige forløbet af din sclerose?
Projektansvarlig: Jette Lautrup Frederiksen, Professor, Overlæge, lektor, dr.med, Scleroseklinikken, Glostrup Hospital
Sted: Klinik for Synsnervebetændelse, Scleroseklinikken, Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital
Støttebeløb: 472.261 kr.
Forskningsprojektets slutdato: 27. feb. 2015
Formål
Projektets formål er at forudsige prognosen efter en første demyeliniserende episode ved hjælp af biomarkører målt i cerebrospinalvæske.
Forskningen fokuserer både på en efterfølgende udvikling og alvorlighed af multipel sclerose (MS) og på graden af remission efter selve episoden.
Biomarkører kan måske forudsige sygdomsforløb
Forskningens mål er at forudsige, hvorledes det går folk, der har oplevet et første symptom på, at immunsystemet angriber fedtet om hjernens nerveceller. For cirka halvdelen af disse patienter får senere sygdommen multipel sclerose (MS).
Forskerne benytter måling af forskellige stoffer i rygmarvsvæske, kaldet biomarkører, til denne forudsigelse. Når immunsystemet angriber nervernes fedt, udskilles der stoffer, som kan måles ved en rygmarvsvæskeprøve.
Hvor meget skade har har immunsystemet gjort?
Et forskerteam laver en sådan prøve på 56 patienter med en bestemt type af immunangreb, kaldet synsnervebetændelse. Mængden af biomarkørerne bliver målt og efter 6 måneder ser forskerne patienterne igen. Her vurderer de, hvor meget skade immunsystemet har gjort på synsnerven ved hjælp af tre undersøgelser:
- Vurdering af synsstyrken
- Måling af tabet af nervefibre i synsnerven med en nethindescanning, og
- Måling af skade i de hjernebaner, der får signaler fra synsnerven med en særlig scanning, kaldet diffusion tensor imaging.
Disse tre undersøgelser fortæller præcist, hvor meget skade, der er sket efter immunangrebet. Forskerteamet kan således sammenligne mængden af biomarkører i rygmarvsvæsken med skaden og se om de kan forudsige, hvem der kommer sig godt efter et immunangreb, og hvem der vil have permanente følger.
Hvor hårdt angrebet bliver folk på lang sigt?
Desuden undersøger forskerne risikoen for at udvikle MS efter et første immunangreb, og de kigger på, hvor hårdt angrebet folk bliver på langt sigt ved at undersøge rygmarvsvæske udtaget fra 86 patienter, der havde synsnervebetændelse for mere end ti år siden. Denne væske er med patienternes accept opbevaret i en biobank på frost.
Når forskerteamet ser patienterne igen, kan de forhåbentlig afklare hvem, der har udviklet MS, hvor lang tid, der gik, før de fik MS, og hvor nedsat folks funktionsevne er af sygdommen.
Hurtig og intensiv indsats
Det sidste er oftest det mest generende, når man ikke kan udføre sine daglige aktiviteter, og det er derfor gavnligt, hvis man tidligt kan forudsige sygdommens forløb ved hjælp af biomarkører og dermed sætte hurtigt og intensivt ind med behandling hos de, der ser ud til at få et aggressivt sygdomsforløb. Folk, der ser ud til at få et mildt sygdomsforløb, vil derimod kunne nøjes med en mindre kraftig behandling.
Kort rapport
Links til publicerede artikler
Cerebrospinal fluid neurofilament light chain levels predict visual outcome after optic neuritis