Gå til hovedindhold

Hvad skal du gøre i butikkerne?

Kort fortalt

Der er flere ting at huske, når du skal ud som indsamler.
Vi har samlet en lille liste til dig herunder.

 

HUSK:

  • At have indsamlermærkat synligt på dig, når du går ud til butikkerne - mærkatet må ikke sættes på silke eller ruskind
  • At have en god saks/ bidetang eller hobbykniv med dig.

 

Ved opstilling af indsamlingsbøsser i butikkerne:

  1. Spørg efter butiksejer/leder eller den ansvarlige i deres fravær.
  2. Præsenter dig selv og dit ærinde (Hej, jeg hedder….. og kommer fra Scleroseforeningen).
  3. Spørg, om butikken vil deltage i Scleroseforeningens butiksindsamling, hvor vi samler ind til forskning i sclerose.
  4. I kædebutikker fra butiksliste: Fortæl, at kædens hovedkontor har sagt ja til at deltage i Scleroseforeningens butiksindsamling.
  5. I andre kædebutikker og lokale butikker er det op til butiksejeren selv, om de vil deltage.
  6. Spørg, hvor mange og hvor de ønsker at have indsamlingsbøsserne stående i pågældende butik. Fastgør indsamlingsbøsserne med strips, hvor det er muligt.
  7. I REMA 1000 butikkerne opsættes også blokke med støttestregkoder på betalingstårne. Når du har sat indsamlingsbøssen fast, brug tapen bag på blokken for fastgørelse på betalingstårnet. Sæt REMA 1000 klistermærket på den synlige side af de indsamlingsbøsser, du stiller op i REMA 1000 butikkerne.
  8. Butiksejeren/ lederen eller den ansvarlige gives et informationsbrev: ”Scleroseforeningens indsamling 2018, Hjælp os med at kysse sclerose farvel” med information om indsamlingsperioden m.m.
  9. Butikken registreres i skemaet for registrering af lokale butikker, og det noteres, hvor mange indsamlingsbøsser der er opstillet i butikken.

Ved afhentning af indsamlingsbøsser i butikkerne:

  1. Fortæl, at du kommer for at hente indsamlingsbøsserne, da indsamlingsperioden nu er slut.
  2. Tag indsamlingsbøssen med dig og udfyld de grønne felter (antal, dato og underskrift) bag på takkeflyeren.
  3. Giv takkeflyeren til den ansvarlige i butikken, og tak dem for deres deltagelse. Fortæl, at du på bagsiden har kvitteret for, hvor mange indsamlingsbøsser du tager med dig.
  4. Notér antal af afhentede indsamlingsbøsser ved denne butik på butikslisten. For hver indsamlingsbøsse der afhentes, giver vi dig et lod i konkurrencen om en rejse for to til Paris. Notér også, hvis indsamlingsbøssen er tom eller godt fyldt op, eller hvis butikken ikke ønsker at deltage næste år. Skriv evt. butikkens navn på indsamlingsbøssen, hvis den er godt fyldt op, så koordinator kan danne sig et indtryk af, hvor det er godt at have indsamlingsbøsser stående - så sparer vi også på kræfterne til næste år. Hold indsamlingsbøsserne fra REMA 1000 butikkerne adskilt fra de øvrige indsamlingsbøsser (dem med REMA 1000 klistermærke på).

Husk også i REMA 1000 at opsætte stregkodeblokke og at sætte REMA 1000 klistermærker på indsamlingsbøsserne!