Gå til hovedindhold

Inflammation drives mitochondrial dysfunction and associated neurodegeneration in MS

Kort fortalt

Land: Holland
Hovedforsker: Jack van Horssen, Ph.D.
Institution: University Hospital Vrije Universisteit-VUMC
Tildelt beløb: €75.000

Beskrivelse af projektet
En af de mange grunde til at der ikke er en specifik behandling for progressiv sclerose er, at vi kun ved meget lidt om, hvilke underliggende processer der er skyld i en negativ udvikling af sygdommen. Det bliver mere og mere klart, at beskadigelse og tab af nervevæv – også kaldet neurodegenerering – i høj grad driver progressiv sclerose. Dette og andre hold har vist, at mitokondrier, som er de bittesmå energifaktorer i cellerne, er dysfunktionelle i nerveceller hos mennesker med progressiv sclerose, hvilket kan medvirke til neurodegenerering. Nerveceller er meget afhængige af, at de får energi nok til at kunne sende signaler, og derfor er det afgørende, at mitokondriefunktionen fungerer ordentligt. En forringet mitokondriefunktion vil i sidste ende føre til alvorlig beskadigelse og tab af nerveceller. Dette hold er nu ved at finde ud af, hvilke immunceller og tilknyttede betændelsesprodukter, der kan være ansvarlige for mitokondriedysfunktion i nerveceller på mus og i celler, der er blevet isoleret fra personer med sclerose.

Hvad betyder dette for mennesker, der lever med progressiv sclerose?
Dette projekt vil bidrage markant til vores forståelse af de underliggende mekanismer i forbindelse med progressiv sclerose og potentielt åbne for udviklingen af nye behandlingsformer, der kan stoppe neurodegenerering og progression.