I Scleroseforeningen arbejder vi for en verden uden sclerose. Indtil det sker, arbejder vi for at støtte mennesker med sclerose og deres pårørende til det bedst mulige liv med sygdommen. Som forening vil vi være i front med at skabe digitale muligheder, der giver værdi for både medlemmer og medarbejdere.

Om stillingen

Som projektleder får du ansvar for at drive og indgå i en række af de spændende opgaver og mindre projekter samt at assistere med delleverancer på store tværgående projekter. Opgaverne inkluderer udvikling og implementering af webløsninger og interne digitale værktøjer, procesoptimeringer på tværs af afdelinger og uddannelse af medarbejdere.

Det er væsentligt, at du har solid web-teknisk knowhow, god it-teknisk forståelse, erfaring med M365, forståelse for GDPR og ikke er bange for at udforske nye fagområder.

Som vores nye kollega skal du:

  • Planlægge og styre projekter fra start til slut.
  • Igangsætte, koordinere og gennemføre opgaver og projektleverancer i samarbejde med forskellige faggrupper og leverandører.
  • Sikre fremdrift og presse på internt og eksternt, så leverancer når i mål til aftalt deadline.
  • Tage ejerskab på løsninger og fungere som knudepunkt mellem afdelinger.
  • Bidrage til intern uddannelse og træning i digitale værktøjer
  • Yde teknisk støtte og rådgivning til kollegaer.
  • Løse ad-hoc-opgaver.
  • Deltage aktivt i driftsopgaver uden at gå på kompromis med projektledelsesopgaver.

Vi forestiller os, at du:

  • Har et par års erfaring med projektkoordinering og en fremtidig projektleder i maven.
  • Er dygtig til at styre processer, planlægge og eksekvere.
  • Er selvkørende, logisk tænkende og har blik for detaljen.
  • Har sans for koordinering, struktur og overblik.
  • Er engageret og initiativrig.
  • Er samarbejdsorienteret, løsningsorienteret, serviceminded og ansvarsbevidst.
  • Er kommunikativ stærk, udadvendt og med en god portion humor.
  • Er fleksibel og trives med frihed under ansvar.

Vi tilbyder:

Hos os får du en afvekslende og meningsfuld hverdag, hvor du sammen med dit team får mulighed for at sætte vigtige fingeraftryk på vores fremadrettede digitale udvikling. Vi er en arbejdsplads med en uformel omgangstone og stor fleksibilitet og selvstændighed i tilrettelæggelsen af vores arbejde med kun 2 faste mødedage på kontoret. Det er derfor vigtigt, at du trives med og kan administrere at arbejde fra distancen samtidig med, at du formår at skabe fremdrift og resultater. Derudover er der rig mulighed for faglig- og personlig udvikling, herunder mulighed for relevante kurser med henblik på at styrke din faglige profil.

Hvem er vi?

Du bliver en del af Digitaliseringsafdelingen, som pt. består af 8 medarbejdere, der brænder for at gøre en forskel. Teamet arbejder primært hjemmefra og mødes to gange om ugen på kontoret eller efter behov.

Scleroseforeningens sekretariat holder til i lokaler i det centrale Valby. Vi er næsten 100 medarbejdere, hvoraf ca. 65 arbejder i Valby. Tonen er uformel med stor fleksibilitet og selvstændighed i tilrettelæggelsen af vores arbejde, og vi gør meget for at sikre god trivsel. Samtidig har vi både fagligheden og hjertet med i sagen – og derfor tager vi det personligt, når vi arbejder for en verden uden sclerose og for at forbedre vilkårene for mennesker med sclerose.

Din ansøgning

Passer ovenstående på dig, vil vi gerne høre fra dig hurtigst muligt og senest d. 17. juni 2024. Ansøgninger vurderes fortløbende. Der er tale om en fuldtidsstilling. Lønnen vil svare til de ønskede kvalifikationer og indeholder pensionsordning.

Send din ansøgning med CV via e-mail til job@scleroseforeningen.dk [påført ”IT Projektleder” og dit eget navn i emnefeltet]. Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte IT-projektleder Gry Thomsen på mail: gth@scleroseforeningen.dk. Henvendelser fra headhuntere frabedes.