Gå til hovedindhold

Kognitive vanskeligheder – hvad er op og ned?

Kort fortalt

Kognitive problemer er ofte et symptom, der følger med sclerose. Men hvad er kognition egentlig – og hvad har det med sclerose at gøre?

Hvem kan få et førstegangsforløb, pige tænker spørgsmål

Du kender det måske: Du er på vej ud af huset til et ærinde, og mens du lukker døren til din bolig, tænker du på, om det mon er hurtigst at tage ruten gennem byen eller den uden om. Du når kun lige ud på gaden, før det slår dig: Låste du døren?
For mange mennesker med sclerose er det ikke kun nøgler eller låste døre, det er svært at holde styr på. Flere oplever eksempelvis, at det kan være udfordrende at huske aftaler, følge en opskrift eller deltage i samtaler. Det skyldes ofte, at sygdommen påvirker de såkaldte kognitive funktioner i hjernen.


Kogni...hvad for noget?

Begrebet ”kognitive funktioner” kan være svært at definere. Vi har derfor bedt specialist i neuropsykologi Mette Ellermann forklare det nærmere: 
”Kognition handler om forskellige former for tænkning. Tænkning består af en lang række funktioner som eksempelvis opmærksomhed, koncentration, indlæringsevne, hukommelse og overblik,” fortæller hun og fortsætter:
”Tænkningen er det, der sørger for, at vi fungerer i vores dagligdag. Den sørger blandt andet for, at vi har styr på, hvordan vores følelser kommer til udtryk, at vi kan fungere socialt, og at vi kan tænke fremad. Derfor er vi utroligt afhængige af, at vores tænkning fungerer.”


Et større problem

I en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Scleroseforeningen i 2018 svarer 62 procent, at de oplever kognitive problemer. Men Mette Ellermann forklarer, at det nok er tilfældet for endnu flere. Det skyldes, at en af de kognitive udfordringer, man kan opleve ved sclerose, er nedsat selvindsigt. Man ved altså ikke altid selv, at noget har ændret sig. Og så kan den manglende erkendelse også skyldes sygdommens gradvise forværring.
”I starten oplever man måske kun ganske lette vanskeligheder. Ofte tænker folk, at det er, fordi de har travlt, eller måske fordi de er stoppet på job og ikke bliver udfordret i samme grad længere,” siger hun. 


Sclerose og kognition

Der kan altså ofte være en sammenhæng mellem sclerose og kognitive ændringer. Det skyldes de skader, som sygdommen løbende påfører hjernen. Hvis skaderne opstår i de områder, hvor tænkningen foregår, kommer det til udtryk gennem kognitive udfordringer.
”Fordi tænkningen er så følsomt et område, skal der ikke særlig meget kludder til, før man oplever problemer,” siger Mette Ellermann.
Hun forklarer, at de kognitive udfordringer, der oftest opstår ved sclerose, er problemer med de kognitive styringsfunktioner. Det er dem, der eksempelvis gør, at man kan planlægge, styre sine følelser og formå at deltage i en samtale.

Fordi tænkningen er så følsomt et 
område, skal der ikke særlig meget kludder til, før man oplever problemer.

Mette Ellermann

Specialist i neuropsykologi

De største syndere

Netop udfordringer ved at indgå i sociale sammenhænge er den helt store synder hos deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen.
Ofte kan det skyldes, at udfordringerne med de kognitive styringsfunktioner gør det næsten umuligt at holde fokus i en samtale og lukke udenomsstøj ude. En anonym person skriver i spørgeskemaet: 
”Ligegyldigt hvor meget jeg forsøger at koncentrere mig om en samtale og høre efter, hvad vedkommende siger – så har jeg glemt 75 procent dagen efter.”
En anden skriver, at problemerne ofte kommer til udtryk på jobbet:
”På arbejdet er det vanskeligt for mig at komme til orde, da samtalen er et andet sted, inden jeg får formuleret mit indlæg.”


Hverdagen stiller krav

Men det er ikke kun i relationen til andre, at svarpersonerne oplever at være udfordret. Huspasning og hjemlige pligter volder også ofte problemer hos de adspurgte:
”Jeg skal have ro omkring mig for at kunne overskue planlægning og fremstilling af et måltid. Hvis jeg bliver forstyrret, skal der bruges en del ressourcer på at finde tilbage til rette vej igen.”
Selvom madlavning sidder på rygraden hos mange, kræver det faktisk både planlægning og overblik. Hvornår skal kødet steges, hvis det skal være færdigt på samme tid som de kogte kartofler? Og hvor langt kom man egentlig i opskriften, før man blev forstyrret af et barn eller en gryde, der kogte over? Hvis de kognitive styringsfunktioner er udfordret, kan det være utrolig svært at bevare overblikket.  Det forklarer psykolog hos Scleroseforeningen Maja Grey, der lige nu arbejder på et projekt om, hvad man selv kan gøre ved kognitive vanskeligheder, hvis man har sclerose.


Et projekt, der skal hjælpe

Projektet er et samarbejde mellem medicinalvirksomheden Merck og Scleroseforeningen. Målet er at finde ud af, hvordan mennesker med kognitive udfordringer bedst muligt kan hjælpes i hverdagen. Fokus ligger altså på at finde redskaber, råd og strategier, som folk vil kunne bruge i deres dagligdag. 
Generelt ved man eksempelvis, at folk med kognitive problemer kan have gavn af at bruge en kalender til at skabe overblik. Den slags konkrete redskaber skal i projektet kombineres med e-learning, som skal give folk viden om kognitive udfordringer, så de selv bliver klar over, hvilke problemer netop de har.
”Når man er kognitivt ramt, er det vigtigt at lære at bruge sine ressourcer. Ved at finde frem til sine udfordringer kan man i højere grad tage hånd om dem og lære at udnytte sine styrker,” fortæller Maja Grey. 


Det bedste fra begge verdener 

Maja Greys opgave er at sammenholde alt det faglige fra videnskaben med alt det menneskelige, som hun har indsamlet gennem interviews, samtaler og det spørgeskema, der er nævnt i artiklen. Simpelthen for at få det bedste fra begge verdener.
”Det er vigtigt, at vi fastholder et højt fagligt niveau, men at vi samtidig prioriterer at lytte til Scleroseforeningens medlemmer. Det er i sidste ende dem, projektet skal skabe værdi for,” siger Maja Grey. 


Andet spiller også ind

Ét af de mange gode råd, der allerede er fundet gennem hendes vidensindsamling, er, at det er vigtigt at holde pauser og give hjernen et hvil fra uro og støj. Der kan nemlig også være andre årsager end sclerose til, at man oplever kognitive vanskeligheder – og her er træthed en af dem.
Mette Ellermann, specialist i neuropsykologi, fortæller, at også stress, angst og depression kan være skyld i problemer med tænkningen. Tilstande, som mennesker med sclerose kan være specielt udsatte for at få. Stress, fordi man knokler for at holde en hverdag kørende på trods af sygdommen. Angst, fordi mennesker med sclerose ofte har en generel frygt for den uvished for fremtiden, som sygdommen bringer med sig. Og depression, både fordi det kan være en stor udfordring at få en kronisk sygdom, og fordi nogle af de ændringer, der sker i hjernen ved sclerose, kan ske i depressionsfølsomme områder.
Men stress, angst og depression kan behandles. Derfor har det stor betydning, at man først og fremmest finder frem til, hvad der egentlig er skyld i de kognitive udfordringer, man oplever, forklarer Mette Ellermann. 
Det og meget andet kan du læse mere om på de næste sider. 

På arbejdet er det vanskeligt for mig at komme til orde, da samtalen er et andet sted, inden jeg får formuleret mit indlæg.

Anonymt svar fra spørgeskema