Gå til hovedindhold

Tavshedspligt

Kort fortalt

Alle sundhedspersoner er underlagt tavshedspligt. En sundhedsperson må således som altovervejende udgangspunkt ikke videregive oplysninger om en patients helbred og andre fortrolige oplysninger uden patientens samtykke.

Der er imidlertid en række undtagelser, hvor personalet af hensyn til din behandling eller af andre væsentlige hensyn må videregive oplysninger uden først at have indhentet et samtykke.

Du kan dog altid på forhånd frabede dig, at oplysninger om dig gives til andre sundhedspersoner, pårørende, myndigheder eller andre.

Det kan i visse tilfælde have konsekvenser for din undersøgelse og behandling, såfremt sundhedspersonalet ikke må udveksle oplysninger. Det kan derfor anbefales, at du tager en drøftelse med personalet om eventuelle konsekvenser af, at du frabeder dig videregivelse af oplysninger.

Hvad er fortrolige oplysninger?

Oplysninger om helbred, personlige og økonomiske forhold, er fortrolige oplysninger. Tavshedspligten omfatter således fx oplysninger om diagnoser og undersøgelser, indlæggelse på et sygehus, behandling på en skadestue, sociale problemer, misbrug af nydelsesmidler, strafbare forhold, privatøkonomi, gæld, formue og skatteforhold etc., som patienten måtte have fortalt om i forbindelse med sin indlæggelse.

Langt de fleste oplysninger om en patient, som sundhedspersonalet får kendskab til i forbindelse med arbejdet, er derfor fortrolige.

Tavshedspligt mellem sundhedspersoner

Tavshedspligten gælder som hovedregel også mellem sundhedspersoner på sygehuset og i forhold til for eksempel patientens egen praktiserende læge. Når du ikke er i gang med et behandlingsforløb, skal du derfor som udgangspunkt give et mundtligt samtykke til videregivelse af helbredsoplysninger m.v., før en sundhedsperson må videregive oplysninger til en anden sundhedsperson.

Når du er i gang med et undersøgelses- eller behandlingsforløb, må de sundhedspersoner, som er involveret i dit forløb udveksle de nødvendige informationer til brug for behandlingen af dig. Man regner med, at patienten er indforstået med det og endda forventer, at det sker i nødvendigt omfang.

Det betyder, at relevante oplysninger om din behandling bliver udvekslet mellem de sundhedspersoner, der er involveret i din undersøgelse og behandling og givet videre, hvis du fx overflyttes til behandling på en anden afdeling eller et andet sygehus.

Din læge eller den speciallæge, som har henvist dig til behandling, modtager et udskrivnings­brev fra sygehuset om den behandling, du har modtaget, så de er orienteret om, hvad sygehuset har fundet ved undersøgelserne og hvilken behandling man har iværksat.

Du kan altid frabede dig, at sundhedspersonalet udveksler disse oplysninger.

Personalet vil i så fald informere dig om, hvilke konsekvenser det kan have for din undersøgelse eller behandling, at de ikke kan udveksle informationerne.

Tavshedspligt overfor pårørende

Patientens ægtefælle, samlever, nære slægtninge og andre pårørende er i juridisk forstand "uvedkommende" i forhold til patientens fortrolige helbredsoplysninger m.v.

Selvom det for det meste, og især ved alvorlige og livstruende sygdomme, kan have stor betydning, at pårørende indgår i behandlingsforløbet, skal du som patient give et samtykke, hvis du ønsker, at dine pårørende får fortrolige oplysninger om dig.

Der kan således være nogle oplysninger, du gerne vil dele med dine pårørende og andre, som du ikke ønsker at dele. Sundhedspersonalet vil respektere dine ønsker.         

Sundhedspersonalet må ikke give oplysninger om patientens forhold til pårørende "under fire øjne", uden at patienten får noget at vide om samtalen.

I det tilfælde, at du ikke selv kan varetage dine interesser, fx er bevidstløs i længere tid, eller du af andre årsager ikke kan modtage information og tage beslutninger på egne vegne, vil de pårørende blive inddraget i beslutningerne omkring din behandling og i den anledning modtage de nødvendige oplysninger for at kunne tage stilling.

Hvis der er oplysninger som tyder på, at du ikke under nogen omstændigheder ønsker dine pårørende involveret, vil personalet respektere dette.

Tavshedspligt overfor forældre

Når det gælder børn og unge under 18 år, har sundhedspersonen ikke tavshedspligt over for forældrene (forældremyndighedens indehaver). Som udgangspunkt skal forældre aktivt informeres om deres børns forhold.

Dog kan tavshedspligt over for forældrene være nødvendig, hvis der er afgørende hensyn til barnet og dets forhold til forældrene, som taler imod udlevering af informationer. For eksempel hvis der er tale om behandling af barnet eller den unge i relation til seksuallivet, og/eller hvor oplysninger kan give anledning til alvorlige konflikter. Oplysning om, at barnet eller den unge er i live og hvor de opholder sig, skal altid videregives til forældrene. Det er sundhedspersonalet, som i dialog med barnet/den unge tager stilling til, i hvilket omfang forældrene skal informeres.

Oplysninger til andre formål

Hvis der skal gives oplysninger til andre formål end til brug for behandling, fx til de sociale myndigheder, arbejdsgiver, politiet, forsikringsselskaber osv., kræver det som hovedregel, at man giver sit skriftlige samtykke hertil. Et skriftligt samtykke er gældende i 1 år, hvis ikke man trækker det tilbage forinden.

Der findes enkelte undtagelsestilfælde, hvor sundhedspersonen kan give oplysninger videre uden samtykke til andre formål end behandling. Det kan for eksempel være ved efterforskning af meget alvorlig kriminalitet, eller hvor det direkte følger af lovgivningen.

Hvis sygehuset videregiver oplysninger om dig til andre formål end til behandling, har du ret til at blive orienteret om det og om formålet hermed.

Hvis du mener, at der uberettiget er videregivet helbredsoplysninger om dig, kan du klage til Styrelsen for Patientsikkerhed.

Tavshedspligt om afdøde

Tavshedspligten ophæves ikke, fordi en patient dør.

De nærmeste pårørende har dog mulighed for at få information om årsagen til patientens død, dødsmåde og om det sygdomsforløb som ledte op til døden.

De pårørende har kun mulighed for at få informationer om det umiddelbart forudgående sygdomsforløb og ikke patientens eventuelt tidligere sygdomsforløb.

Før de nærmeste pårørende kan få disse oplysninger skal den læge, som havde ansvaret for patienten op til dødstidspunktet vurdere, om det må antages at ville stride imod patientens ønske at informationerne udleveres, fx hvor patienten har frabedt sig dette, eller om hensynet til patienten i øvrigt gør, at personalet vurderer, at oplysningerne ikke skal gives. Det kan være i tilfælde, hvor der fremgår oplysninger i journalen, som personalet ikke er sikker på, at patienten ville have ønsket at dele med andre.

Personalet vil altid respektere en afdød patients ønsker, hvor de har kendskab til dem, fx ved at der er gjort notat i journalen eller andet sted eller hvor personalet er mundtligt orienteret herom.

Hvem må hente oplysninger om dit helbred fra elektroniske systemer?

Når du er i et behandlingsforløb, kan praktiserende læge, speciallæge, sundhedspersonalet på sygehuset samt andre sundhedspersoner, som deltager i den aktuelle behandling af dig, indhente de oplysninger, der er nødvendige for behandlingen af dig.

Du har ret til at frabede dig, at oplysningerne indhentes.

Elektronisk journal, sundhedsjournalen på sundhed.dk

Fra 1. oktober 2008 og fremefter overføres dine journaldata vedrørende sygehusbehand­ling til sundhedsjournalen, som er en national elektronisk journal.

Praktiserende læger, speciallæger, læger på sygehuse samt andre sundhedspersoner kan herfra indhente de oplysninger, der er nød­vendige i forbindelse med en aktuel behandling af dig.

Du kan frabede dig, at den behand­lende læge eller anden behandlende sundhedsperson indhenter oplysninger fra sundhedsjourna­len.

Du kan selv se dine journaldata i Sundhedsjournalen via www.sundhed.dk, hvis du har NemID eller en digital signatur. Da journalsystemet løbende skal opdateres før du kan se oplysningerne, kan der forekomme en forsinkelse på op til 2 dage. Sundhedspersonale må kun indhente oplysninger fra de elektroniske systemer, såfremt de er til brug for den aktuelle behandling af dig. De må også kun indhente oplysninger som er nødvendige for behandlingsforløbet.

Registrering af sundhedspersoners indhentning af elektroniske oplysninger

Sundhedspersoners indhentning af oplysninger om dig registreres altid elektronisk. Indhen­tes dine oplysninger via sundhed.dk, kan du her ved brug af NemID eller digital signatur se, hvem der har indhentet oplysningerne og hvornår. Regionen kontrollerer ved stikprøver, at indhentningen af oplysninger har været berettiget.

Kilder/læs mere her:

Sundhedsloven, lovbekendtgørelse nr. 191 af 28. februar 2018, Kapitel 9

Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledning nr. 155 af 14. september 1998 om aktindsigt mv. i helbredsoplysninger

Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 9494 af 4. juli 2002 om sundhedspersoners tavshedspligt og dialog og samarbejde med patientens pårørende

Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 509 af 13. maj 2018 om information og samtykke i forbindelse med behandling og ved videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger mv.

Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv

Lovbekendtgørelse nr.995 af 14. juni 2018 om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsområdet

Om sundhedsjournalen: www.sundhed.dk