Gå til hovedindhold

Boligændringer - til dig som har brug for at få indrettet dit hjem efter dine fysiske behov

Kort fortalt

Boligændringer er nødvendig hjælp til at få ændret og indrettet din nuværende bolig.

Mere bekostelige ændringer kan betyde, at du skal overveje flytning. 

Nødvendig hjælp til ændring og indretning af din bolig. Der kan også være mulighed for hjælp til mindre tilbygning samt i særlige tilfælde ændring af nybyggeri, som du har planer om for egen regning. Har du behov for omfattende og bekostelige boligændringer, skal muligheden for flytning til anden bolig overvejes. 

Det er vigtigt at bemærke lovbestemmelsens ord NØDVENDIG, det ikke altid er det samme som det hensigtsmæssige og det ønskelige. Bestemmelsen giver kommunerne mulighed for et udstrakt skøn. Der vil kunne være store forskelle fra kommune til kommune..

Hvem kan få?

Voksne og børn, som på grund af varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp til boligindretning. Hjælp til udgifter forbundet med nødvendig flytning som alternativ til boligændring kan søges som merudgifter. I ganske særlige tilfælde kan der ydes hjælp til skift af bolig. Det drejer sig om en begrænset personkreds, idet personer, der modtager pension, er undtaget. Dog kan borgere (også pensionister), som har Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) i henhold til servicelovens § 96, få hjælp til boligskifte.

Hvad koster det?

Hjælpen ydes uden hensyn til dine økonomiske forhold. Hvis hjælpen gives til en ejerbolig, kan betydelige udgifter blive givet som hjælp til et rente- og afdragsfrit lån med pant i ejendommen. Der er i så fald tale om komplicerede regler, hvor der bør søges sagkyndig bistand.

Hvilke vilkår i øvrigt?

  • Hjælpen kan ydes uanset boligtype.
  • Hjælpen bliver givet i eget hjem, der hvor du varigt opholder sig.
  • Boligindretning vedrørende mur- og nagelfaste genstande skal du selv sørge for vedligeholdelse af
  • Du skal søge inden du går i gang med ændringer, og du skal have en  bevilling.
  • Udgifterne skal være rimelige i forhold til de opnåede brugsmæssige fordele.
  • Der kan være tale om reetablering efter nærmere fastsatte betingelser, der aftales inden, du går i gang med boligændringerne.
  • Reetablering af ejerbolig sker kun helt undtagelsesvist
  • I forbindelse med afgørelse, sørg for at have aftaler om hvordan du forholder dig ved evt. senere flytning til anden bolig
  • Hjælp til skift af bolig er et kompliceret regelsæt. Ved hjælp til køb af anden ejerbolig, bør juridisk bistand overvejes.
  • Du har mulighed for at vælge materialer og håndværkere, men i så fald skal du selv betale merudgifterne

Hvor søger man?

Ansøgning om boligændringer sendes til din bopælskommunen. Som regel er det en ergoterapeut, som er sagsbehandler.  Hvis det drejer sig om store og omfattende ændringer er sagsbehandlingstiden ofte lang. Det er nødvendigt med tegninger, godkendelser og tilbud, og ofte skal ansøgningen behandles i det politiske udvalg.

Sagkyndig bistand

I særlig komplicerede sager kan der rettes henvendelse til VISO – den nationale videns- og specialrådgivning.

 

 

    Klagemulighed

  • Hvis du vil klage

    Du skal have en skriftlig afgørelse og et afslag skal begrundes.

    Hvis du får afslag, kan du klage over afgørelsen.Klagefrist  er 4 uger

    Klagen sendes til kommunen, der skal genbehandle sagen. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse skal sagen sendes til Ankestyrelsen.

    Lovhenvisning og litteratur

  • Find reglerne her

    Lov om social service § 116.
    Bekendtgørelse nr. 1076 og 1077 af 14.9.2010
    Vejledning nr.  10328 af 19.12.2017 
    DUKHs guider til borgere, se deres hjemmeside