Gå til hovedindhold

LUKKET FOR TILMELDING: MS vandreapp

Vil du være med til at teste en musik-app til gåtræning?

I foråret 2023 afprøver vi en ny musik-app til mennesker med MS – Gå til MuSik. Vi søger lige nu personer med MS, som vil hjælpe os med at teste app’en. Har du lyst til at være med? Så læse mere nedenfor og tilmeld dig.

Hvad går træningsapp’en ud på?

Forskning viser, at bevægelse og motion er essentielt for mennesker med MS. Det er med til at vedligeholde vigtige fysiske og kognitive funktioner, og især har træning med varieret intensitet vist sig at være gavnligt. Musik kan i den forbindelse være et godt redskab til at få bevæget sig i forskellige hastigheder, og rytmen i musikken kan hjælpe med at stimulere bevægelser, tage længere skridt og få en mere stabil gang.

Scleroseforeningens nye træningsapp indeholder musik i forskellige tempi og intervaller, som hjælper til at stimulere gang og til at træne med varieret intensitet. App’en er udviklet til gåtræning, men den kan også bruges til at træne, hvis man står eller sidder.

Vil du være med til at teste appen?

·I marts og april 2023 tester vi appen blandt ca. 200 mennesker med MS.

·Hvis du tilmelder dig, får du gratis adgang til appen i 6 uger. Vi vil bede dig bruge app’en minimum 3 gange om ugen. Hvor lang tid ad gangen, du bruger app’en, er helt op til dig.

·Når de 6 uger er gået, modtager du et evalueringsspørgeskema, hvor vi spørger ind til dine erfaringer og oplevelser med at bruge app’en.

Hvad kræver det at deltage?

Der er ingen krav til din alder, køn, funktionsniveau eller lignende. Alle med MS kan være med til at teste appen.

Det eneste krav til deltagelse er, at man anvender appen 3 gange om ugen i testperioden og udfylder det fremsendte spørgeskema, når testperioden er færdig.

DER ER LUKKET FOR TILMELDING