Gå til hovedindhold

Måling af makrofagmarkøren sCD163 i cerebrospinalvæsken hos patienter med inflammatorisk sygdom i centralnervesystemet

Kort fortalt

Projektansvarlig: Peter Vestergaard Rasmussen, Overlæge, PhD
Sted: Neurologisk Afdeling, Århus sygehus
Støttebeløb: 413.000 kr.
Slutdato: 31. aug. 2013

Formål
Formålet med dette ph.d.-projekt er at undersøge om sCD163 kan bidrage dels som et klinisk værktøj i MS diagnostik, sygdomsmonitoreringen og som prognostisk indikator, og dels som indikator for makrofag aktiveringen og dermed belyse inflammatoriske og degenerative processer i MS.
Konklusionen fra tidligere studier er, at sCD163 kan måles i CSV hos patienter med MS og er forhøjet specielt hos patienter med primær progressiv sygdom. Sammenlignet med andre kendte markører havde sCD163 ratio ækvivalente egenskaber i forhold til diagnostik og behandlings monitorering. Ved brug af flere markører kan patienterne opdeles i undergrupper med en særlig markør profil. Endelig fandt vi at sCD163 ratio kunne bruges som indikator for fremtidig sygdoms aktivitet.

 

Kort beskrivelse af projektet
Multipel sklerose (MS) er i DK blandt de hyppigste årsager til fysiske og kognitive handicap hos unge mennesker. Årsagen til sygdommen er ukendt men med al sandsynlighed mangfoldig. En kombination af arvelig modtagelighed og miljømæssige påvirkninger medfører over tid at patienterne udvikler et immunrespons mod komponenter i centralnervesystemet. Det er en kronisk sygdom, hvor det enkelte forløb varierer fra patient til patient, men generelt taler man om en attakvis form (RRMS) hvor sygdommen har episoder med forværring og mellemliggende perioder hvor sygdommen forholder sig i ro og desuden en såkaldt progredierende form (PPMS) hvor sygdommen langsomt forværres over tid uden mellemliggende bedring. Patienter der kun har haft et enkelt symptom på demyeliniserende lidelse, såkaldt klinisk isoleret syndrom (CIS), udvikler med tiden ofte (ca. 85 %) MS. Aktuelt består den diagnostiske udredning af grundig sygdomshistorie, MR scanning samt biokemiske undersøgelser af blod og cerebrospinalvæske. Selvom der gennem tiden har været mange biomarkør undersøgelser indenfor MS forskning har det har ikke været muligt at identificere molekyler der entydig kan kategorisere MS patienterne.
På grund af det noget uforudsigelige forløb er der i de senere år fremspiret en øget interesse for biologiske markører der kan assistere klinikeren i diagnostik, monitorering af sygdoms aktivitet og behandlingsrespons, samt prognose for sygdomsudviklingen. Disse markører er primært proteiner der kan måles i blod og væsken der omgiver hjernen, cerebrospinalvæsken (CSV) og markørerne udvælges ofte idet de som komponenter i immunforsvarets reaktion med CNS ses som surrogater for sygdomsaktivitet. På trods af intensiv forskning er det ganske få markører der er blevet implementeret i klinikken.
Fokus på immunologiske processer i MS har i lang tid være koncentreret omkring aktiveringen af T-celler men har i stigende grad i de senere år er også omfattet monocytter og de vævsspecifikke makrofager. En specifik markør for makrofagernes aktivitet, solubel CD163 (sCD163), har opnået stor interesse og er i tidligere studier blevet påvist forhøjet i andre autoimmune sygdomme. Desuden er sCD163 fundet forhøjet i blod fra patienter med MS og studier af hjernevæv har påvist CD163 på overfladen af makrofager i aktive MS læsioner. 

Kort rapport

Links til publicerede artikler

Soluble CD163 as a Marker of Macrophage Activity in Newly Diagnosed Patients with Multiple Sclerosis

Biomarkers of Inflammation and Axonal Degeneration/Damage in Patients with Newly Diagnosed Multiple Sclerosis: Contributions of the Soluble CD163 CSF/Serum Ratio to a Biomarker Panel

A multi-biomarker follow-up study of patients with multiple sclerosis