Gå til hovedindhold

Kursus til pårørende - "Det handler om os"

Kort fortalt

Kurset er for alle med en tæt relation til en der har sclerose. Det kan være som partner, søskende, forældre eller voksent barn af en der har sclerose.

Dine behov som pårørende kan ofte blive overset, da der naturligt er meget fokus på den der har sclerose og de behov som opstår i forbindelse med sygdommen. Kursets formål er, at du som pårørende får mulighed for at kigge på, hvordan du selv trives og hvordan du kan tage vare på dine egne behov.

Formål:

På kurset arbejder vi med de ting, du som pårørende synes fylder og er vigtige i dit liv sammen med den der har sclerose. Nogle af temaerne kunne f.eks. være:

  • Ny rolle i dit forhold til den der har sclerose
  • Balancen mellem omsorg for dig selv og for den anden
  • Sygdommens indvirkninger på dit liv på
  • Muligheder for at finde støtte til, at komme videre personligt

Kurset giver mulighed for erfaringsudveksling omkring de praktiske og personlige erfaringer du har fra dit liv sammen med den der har sclerose.

Kursusform:

Underviserne vil komme med nogle teoretiske og faglige oplæg om relevante emner. Derudover skabes indholdet undervejs på basis af samtaler i mindre grupper og i det fælles forum.

Kurset vil således veksle mellem oplæg, debat og gruppesamtaler.

Kursusledere:

Psykolog Karin Jaspers og psykolog Dorte Larsen fra Scleroseforeningen.

Antal pladser:

Der er plads til max. 22 deltagere på hvert kursus.

Tid og sted:

Kursus i København:

Søndag d. 29. september 2019 fra 9.30 til 16.00

Adresse: på Danhostel Copenhagen, Bellahøj, Herbergvejen 8, 2700 Brønshøj 

Pris:

Det koster 125 kr. at deltage. Prisen dækker omkostninger til ophold og forplejning. Udgifter til drikkevarer og transporten til og fra kursusstedet afholder deltagerne selv.

Tilmeldingsfrist:

søndag den 25. august 2019

Tilmelding:

Kursus i København (via NemTilmeld)