Tal med en psykolog
Psykologerne yder gratis rådgivning og behandling til alle som har sclerose tæt på. Vi taler både med mennesker med sclerose og pårørende som fx børn, forældre eller partnere.
Du kan kontakte en psykolog ved at ringe eller skrive en mail.
Ring til os på 36 46 36 46 mellem 8 - 16
Skriv en mail til psykolog@scleroseforeningen.dk
Det er psykologteamet i Valby som du først kommer i kontakt med, når du henvender dig. Vi vil kort drøfte din situation med dig, og derpå vurdere hvordan vi bedst hjælper dig

Psykologtilbuddet er gratis når du er medlem af Scleroseforeningen.
Vi hjælper dig som medlem, når din henvendelse er relateret til livet med sclerose.
Vi tilbyder blandt andet:
- Individuelle samtaler
- Parsamtaler
- Gruppeforløb
- Kurser og undervisning
Det er vigtigt at understrege, at du kan tale med os om ALT, hvad der har sammenhæng med sclerose
Scleroseforeningen har psykologer fordelt over hele landet. De dækker hver et bestemt område.
Læs her, hvem der dækker dit område.
Alle psykologer er erfarne og professionelle med en efteruddannelse indenfor det sundhedspsykologiske område, og de har indgående kendskab til livet med sclerose.
Der har været tid. Mange andre steder har de ikke så meget tid til en, så det har været super rart her
Kvinde med sclerose
Bruger af psykologordningen
Andre rådgivningstilbud
Netrådgivningen er Scleroseforeningens brevkasse.
Der er tilknyttet eksperter indenfor mange forskellige områder som f.eks. neurologi, sundhed, alternativ behandling og psykologi, og de vil svare på dit spørgsmål.
Scleroselinjen er telefonrådgivning fra medlem til medlem.
Mandag, onsdag og torsdag mellem 17 - 20 sidder der et medlem klar til at tale med dig på tlf: 70 20 36 46.
Rådgiverne har alle sclerose tæt inde på livet, da de enten selv har sclerose eller er pårørende.