Anne og Helle har altid været tætte, men fandt endnu mere sammenhold omkring træning og kost, da Helle fik sclerose. Nu går de lange ture sammen hver uge, som både giver god motion og rum til uundværlige samtaler.
Søstrene Diana og Lena startede for få år siden en virksomhed sammen.
”Danias tempo er altid højt. Nogle gange er man nødt til at minde hende om, at hun har sclerose, og at hun skal tage den med ro”.
"Jeg havde aldrig klaret mig uden det tætte forhold, vi har som familie. Vi støtter og bakker hinanden op i både de gode og dårlige tider."
"Det er okay at være sur og ked af det over sygdommen. Men det må ikke fylde. Og fremfor alt, så husk at se personen - ikke sygdommen - først!"
"Uanset hvor stærke vi tror vi er, så er den situation, vi befinder os i som pårørende til en person med sclerose, ikke noget, vi kan klare alene."
”Jeg tror nogle gange, at sclerosen fylder mere for mig, end den gør for Christina, selvom det er hende, der er syg. Jeg er meget bekymret af natur, og jeg kan godt mærke en magtesløshed, når hun fx glemmer at tage sin medicin.’”
"Jeg blev rigtig vred på Torsten, da han fik diagnosen, for jeg tænkte jo, at han ødelagde vores liv. Det gjorde han jo ikke, men jeg lod mine frustrationer gå ud over Torsten, og han var jo lige så ked af det."
"Jeg tænker, hvad er det næste, der kan ske, også selvom Inges sclerose har stået i stampe i fem år. Jeg har en frygt for, at sygdommen skal blive en ubehagelig levemåde resten af Inges liv."
Mette og veninden begyndte at cykle sammen, da de var i omkring 20 år. Siden da har de sammen med 11 andre piger startet cykelfællesskabet Vejveninder.
"Jo mere, vi har fået at vide om Emma og Emmas udfordringer, lærer vi også mere og mere, hvad det er, hun har brug for."