Gå til hovedindhold

MIT LIV SOM PÅRØRENDE

Søstrene Diana og Lena startede for få siden en virksomhed sammen.

”Danias tempo er altid højt. Nogle gange er man nødt til at minde hende om, at hun har sclerose, og at hun skal tage den med ro”.

 

"Jeg havde aldrig klaret mig uden det tætte forhold, vi har som familie. Vi støtter og bakker hinanden op i både de gode og dårlige tider."

"Det er okay at være sur og ked af det over sygdommen. Men det må ikke fylde. Og fremfor alt, så husk at se personen - ikke sygdommen - først!"

"Uanset hvor stærke vi tror vi er, så er den situation, vi befinder os i som pårørende til en person med sclerose, ikke noget, vi kan klare alene."

”Jeg tror nogle gange, at sclerosen fylder mere for mig, end den gør for Christina, selvom det er hende, der er syg. Jeg er meget bekymret af natur, og jeg kan godt mærke en magtesløshed, når hun fx glemmer at tage sin medicin.’”