Formål 
Formålet med forsøget er at undersøge (a) hvorvidt forskellige objektive målinger af muskeltræthed i benmuskulaturen hænger sammen med den generelt opfattede træthed og (b) hvorvidt muskeltrætheden påvirker den fysiske funktionsevne og det fysisk aktivitets niveau.

Såfremt at en af de to muskeltræthedsprotokoller viser sig at være korrelerende med generel selvopfattet træthed og det fysiske aktivitets niveau, vil dette kunne uddybe diagnosen for træthed og betyde at rehabiliteringsindsatser i højere grad kan målrettes dette delelement og supplere den nuværende farmakologiske behandling af træthed.

Kort beskrivelse af projektet
Nogle af de mest almindelige symptomer ved Multipel Sklerose (MS) er kronisk træthed, nedsat funktionsevne og nedsat dagligt aktivitetsniveau. Årsagerne til træthed er multidimensionale og ikke fuldt klarlagte. Der findes farmakologisk behandling, men intet medikament har endnu demonstreret en overbevisende effekt. Nyere studier har demonstreret en sammenhæng mellem muskeltræthed i den dorsale interosseus muskel (en fingerabduktor) og den selvopfattede træthed hos personer med MS (pmMS). Det er imidlertid ikke undersøgt om denne sammenhæng også er gældende for større muskler såsom knæekstensoren m. quadriceps, der i højere grad hænger sammen med funktionsevnen, og om muskeltræthed her har betydning for det daglige aktivitetsniveau.METODE: Baseret på en powerberegning rekrutteres 85 pmMS til to testdage og en uges aktivitetsmåling med accelerometri. Den første testdag vil bestå af spørgeskemaer indenfor træthed, depressionssymptomer, sygdomsgrad og fysisk aktivitetsniveau. Dernæst vil der være neuromuskulære test (bl.a. isokinetiske test af maksimale styrke med elektromyografi og twitch interpolation) af m. quadriceps og slutteligt forskellige gang- og funktionstest. Den anden testdag vil bestå af to træthedsprotokoller. Den ene vil være en to minutters statisk kontraktion, mens den anden vil bestå af 40 koncentriske kontraktioner med to minutters samlet kontraktionstid.PERSPEKTIVERING: Såfremt at muskeltræthed i knæekstensorne viser sig at være korrelerende med selvopfattet træthed og det fysiske aktivitetsniveau hos pmMS, vil dette kunne uddybe diagnosen for træthed og betyde at rehabiliteringsindsatser i højere grad kan målrettes dette delelement og supplere den nuværende farmakologiske behandling af træthed. På denne måde kan det daglige fysiske aktivitetsniveau øges hos pmMS og flere co-morbiditeter forbundet med inaktivitet kan undgås. 

Links til publicerede artikler