Gå til hovedindhold

Afslag på kritisk sygdoms forsikring

Spørgsmål

Har fået afslag på forsikring ved kritisk sygdom af mit pensionsselskab, grundet at jeg havde symptomer før medlemskab. Jeg blev medlem i januar 2018 og fik diagnosen maj 2018. Havde et attak sidst i februar 2018, som var det der ledte frem til sygdommen.

Min neurolog har siden spurgt om andre hændelser, og der er så blevet skrevet én ind i min journal. Det drejer sig om, at jeg havde lidt ondt og lidt styringsbesvær i halvanden uges tid i efteråret 2017. Symptomet er noget som jeg ikke har været til læge med, men er så blevet vurderet som værende et attak flere måneder efter. Så der har ikke på nogen måder været mistanke til noget, eller nogen som har tilset mig. 


Men på baggrund af den hændelse i 2017 har jeg fået afslag. Synes det er ærgerligt, når jeg eller nogen andre slet ikke har vidst eller haft mistanke til sygdom på det tidspunkt, så ender i et afslag for at have haft symptomer før. Men dette er brugt af min neurolog til at underbygge diagnosen og kan ikke ændres derfra. Tænker det er en tabt kamp, men vil prøve det sidste jeg kunne, og derfor er mit spørgsmål så, er der noget man kan gøre?

 Skal der 2 attaks til at stille diagnosen?

 

Svar

Det er rigtig ærgerligt, at du ikke har kunne få udbetalt forsikring ved kritisk sygdom. Dog er konklusionen fra pensionsselskabet ganske korrekt, og i tråd med hvad andre pensionsselskaber ville vurdere. Derfor tror jeg det er svært at komme i gennem med et anderledes udfald.

Du kan evt. forsøge at kontakte Forsikring og Pension, måske de vil kigge på sagen.

Jeg har været i berøring med forskellige pensionsselskaber i forbindelse med mit virke som rådgiver her. Vilkårene for udbetaling af kritisk sygdomsforsikring er forskellig selskaberne i mellem, og netop på scleroseområdet er det med forskellighed om selskabet kræver 1 eller 2 attaks.