Benægtelse i parforhold med MS
Hedder det noget, når en pårørende - f.eks. en ægtefælle - udvikler en form for "omvendt Stockholm-syndrom", hvor han først føler sig magtesløs, nægter at se sygdommen og dens konsekvenser i øjnene, ikke vil følges ad eller støtte én, når man har svært ved at gå, ikke vil have hjælpemidler "der lugter af handicap", og til sidst ikke vil se sygdommen, men bebrejder én dens konsekvenser "Se lige, hvordan du går"? "Denial" - hvad betyder det?
Det er først efter nogle år, den sidste reaktion opstår og leder slutteligt til skilsmisse. Verden er ikke sort/hvid, der var også en tid, hvor det fungerede godt på trods af sygdommen - det blev værre efterhånden som sygdommen blev synlig. Han ville ikke med til psykolog, hverken alene eller sammen, eller tage imod nogle af de tilbud til pårørende der er.
Du spørger om, hvad ordet "Denial" betyder og skriver indirekte, at det betyder: "ikke at se sygdommens konsekvenser i øjnene", og det har du ret i! "Denial" er engelsk og betyder "Benægtelse". Det er et psykologisk ord for en såkaldt forsvarsmekanisme (Freuds ord), som beskriver det forhold, at man ubevidst eller bevidst undlader at erkende de vanskeligheder, man står overfor. Og uden en vis erkendelse bliver det svært at forholde sig følelsesmæssigt relevant og konstruktivt til tilværelsens modgang.
Du beskriver et ægteskab, hvor mandens benægtelse givetvis har været medvirkende til at ægteskabet kommer ind i en destruktiv udvikling. Men du beskriver også, at han efterhånden som symptomerne blev synlige og hæmmende, udviklede en afstandtagende holdning og opgiven overfor sygdommens konsekvenser og desværre også overfor hans kone. Så ud over benægtelse, kunne dette tyde på, at han ikke magtede at leve med sygdommen som pårørende.
Jeg gætter på, at han også har haft svært ved det. Jeg tænker som dig, at det havde været godt for ham at søge hjælp til det, det kunne have været aflastende for ham. Om skilsmissen kunne have været afværget, er svært at vide, men problemerne kunne være blevet italesat og benægtelse kunne have været afløst af erkendelse og dialog.
Det må have været svært for dig at stå så alene med denne proces. På den ene side både at skulle erkende, at man har fået MS, få tiltagende symptomudvikling og så tilmed opleve partneren sige fra og tage afstand. Jeg håber, at du har fået god hjælp til at komme videre med din egen tilværelse.
