Gå til hovedindhold

Bivirkninger ved Plegridy

Spørgsmål

Jeg har fået medicin i 9 år her den 1 maj. De første 8 år fik jeg Avonex med en del bivirkninger i starten, men så fungerede det fint. Jeg har for et år siden skiftet til Plegridy, der var lidt bivirkninger i starten. Jeg tager Plegridy torsdag aften, så kommer bivirkningerne først lørdag eftermiddag, nogen gange fredag morgen eller fredag aften. Så blev det fast at bivirkningerne kom fredag, men ikke værre end at Panodil kunne slå det ned. Her de sidste 4 gange har jeg bare været total sat ud af drift i 24 timer. Jeg tager Plegridy torsdag kl. 20. Bivirkningerne kommer så med fuld styrke fredag omkring kl. 14. Panodil virker ikke. Det er hedeture, og så fryser jeg. Hvordan kan det være at bivirkningerne pludselig bliver så krafttige? Har I erfaringer med, hvad jeg kan gøre for at afhjælpe bivirkningerne?

Svar

Grunden til at virkningen af Plegridy varer længere, og medicinen derfor kun skal gives hver 14. dag i stedet for ugentligt - som Avonex - er at man har lavet om på den tidsakse medicinen frigives i. Min begrænsede erfaring med Plegridy er, at tidspunktet hvor bivirkningerne opstår er mindre forudsigeligt end ved Avonex, hvor det gennemsnitligt nok er ca. 3-4 timer erfter medicinindgift. Teoretisk kan man tænke, om du måske har udviklet neutraliserende antistoffer mod interferon. Det kan checkes i en blodprøve. Jeg foreslår, at du taler med din scleroseklinik om dit problem. En mulighed kunne være at gå tilbage til Avonex, men hvis der er tale om øgede antistoffer gælder det også mod Avonex.