BPA og bistands-/plejetillæg
Jeg har et spørgsmål angående plejetillæg. Jeg har i nogle år modtaget bistandstillæg. De sidste fem år har jeg også været bevilliget en BPA, hvilket fungerer et langt stykke hen af vejen. Efter et år med BPA valgte kommunen så at ændre de bevilligede timer fra 67 pr. uge til 63, og de sidste 4 timer skulle jeg så selv dække med mit bistandstillæg. Det bistandstillæg er snart nævnt og brugt flere gange: hjælperudgifter på rejser, udgifter ved hjælpere i hjemmet, hjælp til vedligeholdelse af alt udvendigt i sommerhus og herhjemme. Jeg kan skrive side op og side ned om alt muligt, men i det store hele vil jeg gerne høre et råd omkring, det at søge tillæg ændret fra bistand til pleje tillæg.
De sidste par år har sygdommen skåret tænder, og jeg har fået meget større behov for hjælp til alt fra dagen starter til den slutter, og når den så slutter, så stopper behovet desværre ikke, for flere gange om natten må jeg vække min kone, for at bede om hjælp til at vende mig eller bare ændre stilling i sengen. Kan jeg risikere noget så dumt, som de foreslår, jeg kan komme på et hjem i en alder af 44 år, og på den måde helt miste mit tillæg? Eller giver det mening at jeg søger det ændret til plejetillæg i stedet for bistandstillæg? Sidst men ikke mindst ved ansøgning om ændring, hvad bør jeg så ligge mest vægt på. Mener selv at jeg opfylder alle behov, men måske noget bliver vægtet mere end andet i forbindelse med en afgørelse.
Indledningsvis vil jeg gøre gældende, at din kommune løbende skal følge op på den hjælp, som du får.
Det fremgår af vejledningens kap. 4, pkt. 39:
Kapitel 4 – Revurdering af hjælpebehovet
39. Det gælder efter servicelovens § 148, stk. 2, at kommunalbestyrelsen løbende skal følge de enkelte sager for at sikre, at hjælpen fortsat opfylder sit formål. Kommunalbestyrelsen skal herunder være opmærksom på, om der er behov for at yde andre former for hjælp. Der henvises til vejledning 1 om de generelle regler om løbende opfølgning.
Opfølgningen skal ske ud fra BPA-modtagerens forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med borgeren. Opfølgningen bør tilrettelægges i forhold til den enkelte ordning og kan ske ved telefonisk henvendelse, hjemmebesøg eller på anden vis.
Det kan f.eks. være hensigtsmæssigt, at der ved igangsættelse af nye BPA-ordninger aftales en opfølgning efter 3-6 måneder eller tidligere, hvis der kan være usikkerhed om udmålingen af hjælpen. Tilsvarende kan det ved progredierende lidelser, hvor hjælpebehovet meget hurtigt kan ændre sig, være hensigtsmæssigt at sikre opfølgning med kortere intervaller.
Ved velfungerende ordninger, hvor hjælpebehovet er uændret fra år til år, eller hvor der er grund til at formode, at borgeren henvender sig af egen drift ved behov for ændringer, kan opfølgningen aftales med længere intervaller.
Det skal understreges, at kommunalbestyrelsen har pligt til at behandle ansøgning om hjælp i forbindelse med ændringer i borgerens behov, uanset om der først er aftalt opfølgning på et senere tidspunkt mellem borger og kommune
Du skriver, at dit behov for hjælp er ændret, så måske var der grundlag for en opfølgning?
For at være berettiget til plejetillæg skal dit behov for pleje være af et omfang, som nødvendiggør, at andre er hos dig - og at du som udgangspunkt ikke kan være alene ud over ganske kort tid.
De betingelser kan jeg ikke umiddelbart vurdere om du opfylder, men det vil jo i givet fald også vise sig ved en opfølgning.
Vedr. beregning af BPA og bistands-/og plejetillæg er disse regler omtalt i vejledningen jf. nedenstående:
Forholdet mellem udmåling til BPA og bistands- eller plejetillæg
38. Da BPA-ordningen også kan gives til borgere, som modtager førtidspension efter de før 1. januar 2003 gældende regler, må det ved udmålingen af hjælpen efter §§ 95 eller 96 i hvert enkelt tilfælde vurderes, i hvilket omfang et tilkendt bistands- eller plejetillæg efter § 16 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension skal indgå ved udmålingen af hjælpen, således at en del af hjælpebehovet dækkes af bistands- eller plejetillægget. Hensigten er at sikre, at der ikke sker dobbeltkompensation for det samme behov.
Udgangspunktet er, at bevillingen efter §§ 95 og 96 nedsættes med den del af bistands- eller plejetillægget, der anvendes til dækning af borgerens hjælpebehov eller til merudgifter, der alternativt skulle være bevilget efter servicelovens § 100. I denne vurdering skal indgå, at bistands- eller plejetillægget også forudsættes at dække vanskeligt definerbare småfunktioner ved siden af BPA-ordningen, som erfaringsmæssigt altid forekommer. Derfor skal der ikke nødvendigvis ske en reduktion af bevillingen efter §§ 95 eller 96 som følge af et bistands- eller plejetillæg.
Hvis hjælpen udmåles, så den dækker alle borgerens ledsage- (§ 96), pleje- og overvågningsbehov, skal hele tillægget anvendes til dækning af udgifter til hjælpere, eller tillægget frakendes.
Det skal understreges, at borgeren ikke har pligt til at dokumentere anvendelsen af bistands- eller plejetillægget. Der kan ikke foretages reduktion i bistands- eller plejetillægget. Der henvises til Ankestyrelsens Principafgørelse P-15-05.
For uddybende oplysninger om bistands- og plejetillæg, henvises der til vejledningens kapitel 18 om bistands- og plejetillæg, og til Ankestyrelsens Principafgørelser P-21-05, P-27-03, P-28-03, 69-09 og 74-09. Reglerne om bistands- og plejetillæg er nærmere beskrevet i Vejledning om førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv. (Vejledning nr. 54 af 31. august 2007).
Invaliditetsydelse kan modtages sammen med BPA-ordningen og skal ikke indgå ved udmålingen af nogen del af tilskuddet til BPA-ordningen.
Kapitel 18 – Forhold til pensionslovgivning
Reglerne om bistands- og plejetillæg
136. Efter § 16 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv. kan der ydes bistands- eller plejetillæg. Reglerne omfatter personer, der er tilkendt førtidspension efter de før 1. januar 2003 gældende regler og personer, der er tilkendt invaliditetsydelse efter de før 1. januar 2003 gældende regler.
For at tilkende bistands- eller plejetillæg skal der foreligge et behov for personlig bistand af andre eller et behov for vedvarende pleje eller tilsyn. Tillægget skal dække udgifter, som normalt er forbundet med den fornødne personlige bistand. Der kræves ikke dokumentation for, at der foreligger udgifter.
Vedvarende bistands- og plejebehov hos personer, som er tilkendt førtidspension, skal som udgangspunkt dækkes efter pensionsloven. Kontante ydelser til dækning af plejebehov efter serviceloven er subsidiære i forhold til ydelser efter pensionsloven.
Tillægget bevares ved overgangen til folkepension, jf. § 36 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
Bistandstillæg
137. Bistandstillæg kan tilkendes, når funktionsnedsættelsen bevirker, at ansøgeren stadig må have personlig bistand af andre, eller når funktionsnedsættelsen består i blindhed eller stærkt svagsynethed. Det behov, som bistandstillægget er beregnet til at dække, er bistand til personlige fornødenheder, som f.eks. hjælp til personlig hygiejne, bistand i forbindelse med måltider, af- og påklædning og toiletbesøg.
Plejetillæg
138. Plejetillæg kan tilkendes, når funktionsnedsættelsen bevirker, at ansøgeren må have vedvarende pleje eller tilsyn, som nødvendiggør andres stadige nærværelse.
Forholdet mellem udmåling til BPA og bistands- og plejetillæg
139. Da BPA-ordningen også kan gives til modtagere af førtidspension, må det ved fastsættelse af hjælpen i hvert enkelt tilfælde vurderes, i hvilket omfang et tilkendt bistands- eller plejetillæg skal indgå ved udmåling af hjælpen, jf. punkt 38.
Bistands- og plejebehov skal som udgangspunkt dækkes efter pensionslovgivningen. Kontantydelser efter serviceloven er subsidiære i forhold til ydelser efter pensionsloven. Kommunen skal derfor vurdere, om der kan tages hensyn til det tilkendte pleje- eller bistandstillæg ved beregningen af det beløb, der udbetales til BPA, således at det samme behov ikke bliver dækket to gange.
Størrelsen af fradraget skal altid beregnes ud fra en konkret vurdering, og afhænger af, hvilke behov den pågældende forudsættes at skulle dække med pleje- eller bistandstillægget uden for BPA-ordningen. I enkelte tilfælde skal der ikke ske reduktion på grund af pleje- eller bistandstillægget. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis der er behov for at dække mange vanskeligt definerbare småfunktioner ved siden af BPA-ordningen. Der kan henvises til Ankestyrelsens Principafgørelser, P-28-03, P-21-05, P-27-03 og 69-09 og 74-09.
Reglerne om bistands- og plejetillæg er nærmere beskrevet i Vejledning om førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv. (Vejledning nr. 54 af 31. august 2007).
Som du kan se af vejledningen skal der ske en konkret vurdering af, hvad dit bistandstillæg forventes at skulle dække. Der kan derfor ikke både ske fradrag for timer, beløbsmæssigt svarende til bistandstillægget og så andre merudgifter.
Vedrørende flytning på plejehjem/botilbud uden samtykke er ret strenge regler, så det anser jeg slet ikke for relevant i den situation, som du beskriver.
