Gå til hovedindhold

Brændende smerter

Spørgsmål

Jeg har nu i et døgns tid haft en brændende fornemmelse i øvre ryggen, værst i højre side, som i går også gik ned i det højre ben og ud i højre arm, samt en smule i hovedet og ansigtet. Det var og er meget ubehageligt, også at have tøj på. Endvidere havde jeg i går også hovedpine, som om nogen trykkede mit hovede sammen. Min egen læge tilså mig i aftenkonsultation, og sagde at hun ikke tænkte at det var noget akut, men at jeg dog skulle kontakte lægevagt eller scleroseklinikken, hvis det blev værre. Det skal nævnes, at jeg er under udredning for, om jeg kan have sclerose på Glostrup Hospital.

Jeg har en psykisk diagnose, samt lider af søvnapnø, så jeg har rigeligt at kæmpe med i forvejen, så hvis de kan udelukke sclerose, bliver jeg kun lykkelig. I dag har jeg så været til MEP & VEP undersøgelse. I forbindelse med at de lavede MEP undersøgelsen, havde de problemer med at se en reaktion, da de satte magneten på min lænd. De blev ved med at gentage, at der var "støj" på og kiggede hele tiden bekymret på hinanden. Jeg fortalte om symptomerne fra i går og idag, og hun sagde at det var godt jeg sagde det, og at jeg skulle fortælle det nede i scleroseklinikken. Da jeg efterfølgende spurgte ind til om den manglende reaktion, ved undersøgelsen, var noget jeg skulle bekymre mig om, sagde sygeplejersken sådan lidt svævende; at det kunne være mange ting. Jeg henvendte mig i scleroseklinikken bagefter for at fortælle om den brændende følelse, som er mere ubehagelig end smertefuld, og sekretærens svar var at hun vidste ikke, hvem hun skulle fortælle det til, og at jeg jo skulle ind til endelig konsultation i næste uge.
Tror du at det er nødvendigt at henvende mig til nogen omkring den her brændende følelse, eller er det noget der kan vente, til jeg har været til konsultation næste fredag? Jeg har fortsat symptomerne i dag, men er efterhånden i tvivl om, det er noget jeg bilder mig selv ind.

Svar

Log ind som medlem

Log ind med dit medlemslogin for at få adgang

Log ind

Ikke medlem?

Hvis du giver os din e-mail og telefonnummer, kan du få adgang mod, at du accepterer, at vi kan kontakte dig og fortælle mere om dine muligheder for at støtte scleroseforeningens arbejde

Anmod om adgang