Covid-19 og Ocrevus
Jeg skriver som pårørende i samråd med min datter, som har haft sklerose siden 2007. Hun bliver behandlet med Ocrevus og har fået sidste behandling 6 januar 2021.
Hun har nu fået tilbud om vaccinen. Men dilemmaet er flg: neurologerne har indtil for nyligt udtalt, at der skal gå 4 måneder efter sidste behandling med Ocrevus, før vaccinen virker optimalt. Nu anbefaler de samme neurologer, at hun ikke venter de 4 måneder som anbefalet, og alligevel lader sig vaccinere her 2 uger efter Ocrevus behandling. Det gør de, fordi de mener at vaccinen dækker delvist, og på den måde skønnes bedre end ingenting.
Hvis min datter lader sig vaccinere nu, så er hun kun delvist dækket, men vil hun så kunne blive gentestet efter de 4 måneder, så hun er sikker på, at hun er beskyttet optimalt fremover? Er der kommet retningslinjer for, hvordan man kan teste effekten af vaccinen, og om man kan revaccineres oftere end anbefalet? Det er jo svært at sige ja tak til vaccinen nu og her, hvis hun ikke kender svarene på, om hun kan genvaccineres. Vil det ikke give bedst mening, hvis hendes nære familie så bliver vaccineret samtidig, da hun stadig er i risiko for, at bl.a. hendes teenage datter kan smitte hende? Hvis hun vælger at vente med vaccinen de 4 måneder som anbefalet, vil hun så "holde sin plads i køen" i de 4 måneder, eller vil hun ryge ud, i den tro at hun helt har fravalgt vaccinen?
Det følgende er et opklarende spørgsmål: Ocrevus dræber B cellerne, det er ikke B-cellerne men T-cellerne, der bruges til at bekæmpe corona virus. Så derfor burde det ikke have nogen betydning, at man slår B-cellerne ned i forhold til bekæmpelsen af corona virus. Betyder det så ikke, at min datter ikke burde få et værre forløb med corona virus end raske mennesker vil, eller mener neurologerne at hun risikerer et værre forløb med covid end raske mennesker?
Det er rigtigt, at retningslinjer for vaccination mod COVID-19 ved Ocrevusbehandling er ændret, så de tidligere regler for udvaskning og tid til næste infusion ikke længere gælder. Som du nævner, skal man i stort omfang tage vaccinationerne når det er muligt, og siden må man vurdere effekten af vaccinen, hvilket formentlig kan ske ved at teste antistofniveauet. Der er endnu ikke kommet retningslinjer for, hvad man gør ved utilstrækkeligt respons, men umiddelbart vil jeg tro, at hvis antistofferne er for lave, må man tilbyde endnu en eller flere vacciner.
Ved COVID-19 sygdom aktiveres både B- og T celler, men det er B-cellerne, der laver antistofferne man kan måle. Det er endnu ikke helt afklaret, hvor stor betydning det har for COVID-19 forløbet, når man fjerner de fleste B-celler ved fx. Ocrevus, men foreløbige meddelelser fra danske og andre opgørelser, tyder ikke på at det har sikker betydning. I et Italiensk studie fandt man dog en ca. fordoblet risiko for alvorligt forløb ved COVID-19 hos alle mennesker med MS i B-celle behandling.
En række faktorer kunne generelt forklare et mere alvorligt forløb af COVID-19, herunder høj alder og høj grad af invaliditet, men i gruppen af mennesker med attakvis MS i B-celle behandling, var det kun ca. 7 % flere, der havde et mere alvorligt forløb med lungebetændelse og indlæggelse, og ca. 2 % flere der kom på intensiv afdeling eller døde, sammenlignet med mennesker med MS der ikke var i behandling. Vi afventer nu resultatet af flere igangværende studier, før vi mere sikkert kan vurdere størrelsen af eventuel risiko ved B-celle behandling og COVID-19 sygdom.
