COVID-19 vaccine ved Gilenyabehandling
Jeg forstår, at det nu er officielt i Danmark, at mennesker på Gilenya oftest ikke responderer på Coronavaccine med dannelse af antistoffer. Er der forskning i gang omkring måling af vaccinens T-celle respons?
Er der dokumenteret effekt af et tredje vaccinestik til mennesker på Gilenya? Vil man fra lægelig side søge at få os immundæmpede anerkendt som en fortsat officiel risikogruppe? Dette ville formentlig kunne bane vej for tiltag som kunne lette vores hverdag lidt.
Hvad er baggrunden for, at man på Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan læse, at man antager at vacciner yder beskyttelse til immundæmpede personer? Er der forsket i f.eks influenzavaccinens beskyttelsesgrad på immundæmpede mennesker?
Dags dato kan man læse i pressen at hovedparten af mennesker indlagt med Covid er immundæmpede patienter eller ikke vaccinerede personer. Man kan også høre Sundhedsstyrelsen gang på gang sige, at aldrig har risikoen været så høj for smitte - for ikke vaccinerede. Det siger jo en del om, hvor udsatte vi på Gilenya kan være. Flere andre lande rådgiver patienter på Gilenya til fortsat at bruge maske, holde afstand og undgå forsamlinger, spritte af m.m. Har man i Danmark tænkt at rådgive os konkret omkring disse ting? Er man bevidst om, hvor svært det er at undgå smitte, når hele samfundet har travlt med at være "normale", sideløbende med smittespredning blandt børn og ikke vaccinerede?
Angående behandling hvis man skulle være så uheldig at blive smittet, vil jeg spørge om man i Danmark anvender det der hedder "monoklonal antibodies" til immundæmpede mennesker? Som jeg forstår det, skal det gives tidlig i forløbet - på 2 dagen vist.
Som du nævner er antistofresponset efter COVID-19 vaccine meget lavt hos mennesker i fingolimodbehandling (Gilenya). Antistofdannelsen er dog kun en del af det immunologiske respons ved COVID-19 vaccine, og T-celleresponset og bidraget fra det innate immunsystem er ikke undersøgt (er mig bekendt kun undersøgt ved B-celle behandling, hvor T-celleresponset er bevaret, men reduceret).
T-celleresponset dannes uafhængigt af antistofferne, som laves af B-cellerne, og har stor betydning i forhold til det immunologiske respons ved COVID-19 infektion. Det kan derfor ikke konkluderes, at der ikke er nogen effekt af vaccination mod COVID-19, hos patienter i behandling med fingolimod og evt. re-vaccination anbefales, selvom der ikke foreligger studier af COVID-19 vaccinens effekt.
Vigtigt er også, at de undersøgelser, der findes af COVID forløbet hos mennesker i Gilenya behandling, ikke kan påvise et værre forløb i denne gruppe.
Jeg kan desværre ikke svare på spørgsmål om anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen, og spørgsmål om behandling af COVID ligger i infektionsmedicinsk regi.
