Gå til hovedindhold

Det var ikke sclerosen, der var årsagen

Spørgsmål
Dette er egentlig ikke et spørgsmål, men en oplysning, jeg synes, jeg må have afleveret til jer. Jeg er sclerosepatient på 9. år og har tidligere spurgt til behandling af smerter i benene, på denne side.

Jeg har været plaget af tiltagende bensmerter, de sidste 6-7 år. Jeg har klaget min nød, hver eneste gang der har været mulighed for det; til egen læge, på MS-klinikken og hos diverse speciallæger. Alle har de kigget i min journal og sagt "Nervesmertet, svære at behandle, lær at leve med dem".

Sidst blev jeg sat i daglig behandling med morfin, og alligevel måtte jeg op hver anden time natten igennem, på grund af smerter.

Ingen har undersøgt mig ordentligt.

Så mødte min mand, rent tilfældigt, en anden mand, som han fortalte om mine problemer. Den "fremmede mand" fortalte, at "sådanne smerter har jeg også haft, jeg blev opereret i ryggen og nu har jeg ingen smerter mere. Send din kone til en MR-scanning, der kan de se hvad der er galt."

Jeg fik rent afslag på MR-scanning hos egen læge samt på MS-klinikken, "nervesmerter kan ikke behandles" sagde de.

Så betalte jeg selv for en scanning på et privathospital. Indenfor en uge blev jeg scannet og opereret for den store syste der sad på min rygsøjle og havde infiltreret mine nervebaner helt. Dagen efter operationen blev jeg udskrevet - og jeg har ingen smerter haft i benene siden.

Ingen har ville tro på mig, når jeg selv sagde at jeg troede det var noget andet end sclerosen, der var årsag til mine smerter.

Det kostede os så 85.000 kr. at tage sagen i egen hånd. Heldigvis kunne vi finde pengene, men det er, desværre, ikke alle forundt.

I dag føler jeg, at jeg har fået en ny chance for et godt liv. Takket være en god mand og en helt fremmed, som vidste noget.
Svar

Log ind som medlem

Log ind med dit medlemslogin for at få adgang

Log ind

Ikke medlem?

Hvis du giver os din e-mail og telefonnummer, kan du få adgang mod, at du accepterer, at vi kan kontakte dig og fortælle mere om dine muligheder for at støtte scleroseforeningens arbejde

Anmod om adgang