Er attakforebyggende medicin bedre end ingen behandling
Jeg fik diagnosen CIS for ca. et år siden og har siden da fået Aubagio. Fik lavet en ny MR i december, hvor der er nytilkomne læsioner. Min neurolog har sagt, at hvis der er udvikling i sygdommen, skal jeg have en anden slags medicin. Har læst om nogle af disse præparater, og de kan have nogle ret heftige bivirkninger. Er der sclerosepatienter, der vælger medicinsk behandling fra? Og hvis hvordan klarer de sig i forhold til patienter i medicinsk behandling?
Er der nogen viden, om arbejde i treholdsskift påvirker sclerosen?
Samtlige forsøg viser, at den markedsført attakforebyggende medicin er bedre end ingen behandling, og derfor er anbefalingen at tage imod behandlingstilbud. Og at intensivere behandlingen, hvis der fortsat er sygdomsaktivitet. Det vil som udgangspunkt være præparater, vi grupperer som 2. linje behandling (højere attakforebyggende effekt end 1. linjebehandling, som Aubagio hører ind under). Udfra blodprøver kan man bedre rådgive om hvilket 2. linje præparat, der vil være mindst risiko ved for den enkelte patient. Det skal opvejes mod en høj risiko for ny sygdomsaktivitet hvis ubehandlet.
Der er studier (bl.a. fra Sverige og Danmark) der viser, at skifteholdsarbejde før 20 års alderen øger risikoen for at få MS. Man antager generelt, at det er en kritisk periode for miljøfaktorer mulighed for at påvirke udvikling af multipel sclerose.