Gå til hovedindhold

Er nyresygdomme almindelige hos sclerosepatienter

Spørgsmål

Jeg er en kvinde på 66 år, fik diagnosticeret attakvis sclerose i 2010. Jeg har været i behandling med Avonex fra starten, senere med Aubagio. I forbindelse med indlæggelse ved nytårstid med meget forhøjede infektionstal, og en blodprocent på 5,1, besluttede min rheumatolog, at jeg skulle stoppe med Aubagio. Efter en pause på ca. 7 måneder med Aubagio, og besøg på næsten alle regionens hospitaler til diverse undersøgelser, uden en egentlig forklaring på mine ekstreme tal, fandt lægerne ud af, at jeg har fået en nyresygdom, og min nyrefunktion nu er på 30%. Jeg er opstartet på Plegridy for 2 1/2 måned siden. Mit nyretal har været stabilt de sidste 5 måneder kreatinin 160, eGFR 28.

Jeg har 2 spørgsmål, er det ok at forsætte med Plegridy? Og er nyresygdomme almindelige hos sclerosepatienter.

Svar

Nyresygdomme er ikke almindelige hos sclerosepatienter, men symptomer fra blæren med vandladningsforstyrrelser er. Blæren er jo en muskel under kontrol af nervesystemet.

Nyresygdom er beskrevet som en bivirkning til interferoner, den gruppe af medicin som Avonex og Aubagio tilhører, men hyppigheden er under 1 pr. 1000, og jeg har aldrig set det trods 20 år med interferon, som det mest brugte præparat som attakforebyggende behandling. Så du skal være ekstrem uheldig for at få det, og der bliver jo holdt øje med dine blodprøver som led i behandlingen med Pledrigy.