Gå til hovedindhold

Får knuder hvor jeg injicerer

Spørgsmål

Jeg injicerer mig med Rebif 3 gange om uge, og har gjort det i 3 år. Har det godt, det der er nu er, at jeg har knuder, hvor jeg stikker. På sygehuset har de ikke nogen erfaring med dette.

Jeg er startet hos en fysioterapeut, der giver mig laser på, og det hjælper.

På sygehuset mener de, at jeg kan få noget andet medicin, men der er mange bivirkninger, og så længe jeg har det godt og kan leve med mine knuder, vil jeg det.

Svar

Det er en kendt virkning, at man kan få knuder, når man har stukket sig over længere tid med Rebif. Rebif og andet medicin for sklerose skal injiceres subkukant, dvs. i fedtvævet lige under huden. Med tiden kan fedtvævet blive så irriteret over medicinen, at der kommer knuder. Fedtvævet ændre struktur og bliver mere hårdt, derfor føles det som en knude. Det er fint at gå til fysioterapeuten og få laser behandling, det hjælper på knuderne, problemet er bare, at de kommer igen. Mange lever med knuderne, og de er helt ufarligt, det er først, når der kommer huller, dvs. at du kan mærke en fordybning i huden, så skal du overveje, at spørge om at skifte til en anden medicin. Hullerne tyder på, at fedtvævet ikke længere kan modtage medicinen og derfor går til grunde, og med tiden kan der komme infektion på stedet. Hvis det sker, kan du ikke længere tåle medicinen, og skal skift til en anden form, som ikke har noget med at skulle stikke sig. Heldigvis findes der i dag mange forskellige slags medicin for sklerose, så jeg er sikker på, at de også på dit sygehus kan hjælpe dig med at finde en anden medicin, der har så lidt bivirkninger for dig, så du ikke mærker så meget til medicinen.