Gå til hovedindhold

Fedmekirurgi og sclerose

Spørgsmål

Jeg skal til forsamtale med henblik på at få lavet en Gastric Sleeve-operation - altså fedmekirurgi. Det er jo en stor beslutning, og den bliver ikke mindre af, at fremtiden med sclerose også skal tænkes ind. Jeg får lige nu Gilenya, men overvejer Lemtrada, hvis jeg en dag bliver nødt til at skifte medicin. En af bivirkningerne ved Lemtrada er jo som bekendt problemer med stofskiftet. Jeg ved ikke, om de to ting kan have noget med hinanden at gøre, så jeg har brug for at vide, om fedmekirurgi udelukker mig fra behandling med Lemtrada (eller anden sclerosemedicin) i fremtiden? Er der andet omkring sclerosen, som jeg bør være opmærksom på? Altså udover at selve operationen kan stresse kroppen ud i et attak.

Svar

Der er ikke noget ved fedmekirurgi, der forhindrer, at du kan få Lemtrada, eller andre sclerosebehandlinger, i fremtiden. Det er heller ikke vist, at kirurgiske indgreb forværrer sclerosen. På den baggrund kan du godt gennemgå et fedmekirurgisk indgreb, hvor vægttab også vil være positivt i forhold til din sclerose.