Forhold på arbejdspladsen
Jeg har i dag haft en meget træls situation med min souschef/kollega, der var voldsom frustreret over, at jeg ikke kan tage en ekstra vagt i en uge, hvor jeg i forvejen har 40 timer. Jeg er ansat til 33 timer om ugen, og har i forvejen kontaktet hende for at fortælle, at den uge er for meget. Det hele ender med, at hun er rasende på mig over, at jeg en sjælden gang har sagt nej af hensyn til mit helbred, og siger at det er ukollegialt, når hun selv aflyser sine ting, når jeg er sygemeldt.
Det ramte mig virkelig dybt, at hun kan finde på, at bruge min sclerose mod mig. Det har taget lang tid at kunne sige nej og tænke på mig selv. Jeg har en § 56 aftale og har i gennemsnit 1 sygedag om måneden, samt får Tysabri 1 dag hver 4. uge - oftest dage hun ikke er på arbejde. Hvordan kan jeg sikre min sag her? Hvor fleksibel forventes det, at jeg kan være med denne diagnose? Jeg ved det er et svært spørgsmål, men jeg har brug for noget opbakning.
Jeg forstår din frustration. Din kollega/souschef har klart også været presset og tænker sikkert også over episoden efterfølgende.
Som sådan tænker jeg ikke det handler om din fleksibilitet i forhold til din diagnose, men det handler mere om, at der skal laves nogle aftaler omkring dit jobindhold. Du har orienteret om din diagnose, har en § 56 aftale og som du skriver, er dit fravær begrundet i diagnosen begrænset. Andre kolleger (uden diagnose) har vel også ret til at sige nej til ekstra vagter - eller hvordan?
Nu ved jeg jo ikke om det er din souchef/kollega, som du har MUS samtaler med, men denne episode synes jeg giver anledning til at drøfte arbejdssituationen for dig ved en medarbejdersamtale. Det er jo vigtigt at pointere, at ved en rimelig struktur og planlægning kan evt. yderligere sygedage måske forhindres?
Hvorvidt det er relevant at inddrage andre på arbejdspladsen, kan nok kun du tage stilling til, men du kan jo overveje det.
Jeg håber, at du har lidt at komme videre med - evt. kan du jo også drøfte problematikken med dit faglige forbund.
