Forstoppelse og søvnløshed
Jeg har problemer med træg fordøjelse og ca. 1 gang om måneden forstoppelse. Jeg har næsten altid kvalme og ubehag. Jeg er kikkertundersøgt og scannet for galdesten. Jeg er vegetar, spiser meget frugt/grønt, fiber og drikker 3 liter væske pr dag. Jeg tager loppefrøskaller og tørret frugt. Som kosttilskud tager jeg bl.a. magnesium citrat. Jeg motionerer det jeg kan og er altid lidt i gang hver formiddag. Hvad kan jeg ellers gøre?
Mit andet problem er søvnløshed. Har også prøvet alt efter bogen. Synes det hjælper at tage en antihistiamin ved sengetid, men lægen mener ikke, det er en permanent løsning. Har I et forslag?
Det lyder som om, du allerede gør rigtig meget godt for din fordøjelse og har styr på det vigtigste, nemlig rigeligt med kostfibre og godt med motion. Selv som vegetar er det dog ofte muligt, at øge sit kostfibre indtag, eksempelvis bør man sigte efter to til tre portioner bælgfrugter hver dag. Dernæst kan man med fordel tilsætte en til to spiseske knust hørfrø til sin kost. De bidrager med lige så mange kostfibre som loppefrøskaller, men har fordelen ved også at indeholde omega-3 og en gruppe af kræfthæmmende stoffer kaldet lignaner. Magnesiumtilskud som du tager, kan være en rigtig god måde at bekæmpe forstoppelse på. Ofte skal man dog eksperimentere lidt med både med form og dosis. Hvis magnesium citrat ikke virker for dig, så kan du med fordel prøve magnesium oxid, der er en smule bedre til at få maven i gang. Her kan man så også prøve forskellige doser af. Start med 1000 mg til sengetid også øg eventuelt til 1500 mg. Til sidst vil jeg opfordre dig til at udforske, om der noget stress der kan forklare dine maveproblemer. Stress er desværre en hyppig årsag til forstoppelse.
Hvad dine søvnproblemer angår, så lyder det som, at du har prøvet alle de vanlige råd. Derfor vil jeg vil ikke gennemgå dem alle her, men blot fremhæve de vigtigste. En hyppig årsag til at vi har svært ved at sove, er at vi er for meget i vores hoved og at bekymringer og tanker forhindre os i at slappe af. Her kan en simple bodyscan-øvelse, hjælpe en med at flytte ens opmærksomhed ud i kroppen. Disse øvelser indebærer typisk, at man bruger et par minutter på at mærke ens fødder og derefter ens lægge, knæ, lår osv. I starten kan det var hensigtsmæssigt at gøre det guidede, eksempelvis ved at søge på "bodyscan" på YouTube eller apps såsom "Insight timer". Desværre er sådan øvelser ikke altid nok, også starter jeg altid med at anbefale 3 mg melatonin til natten, de kan enten udskrives via egen læge eller bestilles på diverse webshops. Hvis de ikke virker, så synes jeg faktisk at de gamle antihistaminer som Phenergan, er en god løsning. Bivirkningerne til Phenergan er meget små, og hvis det virker for dig, tænker jeg egentlig, at det er en udmærket løsning.
Man kan også eksperimentere med urter. Evt. 500 mg baldrian to timer før sengetid, eller 500 mg ashwaganda morgen og aften. Ashwaganda er særligt god hvis stress er årsagen til søvnproblemerne. Ingen af urterne har interaktioner med sclerose medicin. De bør dog ikke tages hvis man også tager benzodiazepiner