Gå til hovedindhold

Har jeg ikke MS

Spørgsmål
Det startede i januar 2011, hvor jeg fik smerter strålende ud i venstre arm og trykken omkring albuen, troede selv det drejede sig om overanstrengelse, men efter 2 måneders tid trak det ned i underarmen samt alle fingerne på venstre hånd sov.
Gik til læge som sendte mig videre til neurolog - han fandt kraftnedsættelse i lille og ringfinger samt hypæstesi/hypalgesi - kom til ENG som var normal, i mellemtiden var det blevet sommer, og symptomerne havde fortaget sig lidt i venstre hånd/arm, fortsat smerter indimellem, men ingen følelsesløshed.

Det var derimod startet i min højre arm, ligeledes udstrålende smerter og sovende lille/ringfinger. Blev sendt til MR-scanning af CNS, som ikke viste nogen tegn på plaks. Afsluttes derefter. Smerter (og følelseforstyrrelserne kom indimellem) forsatte igen i begge arme. Ved oktober fik jeg stærke smerter og begyndende smerter ned i højre ben. Henvises herefter til reumatolog - ikke noget der kunne forklare mine symptomer. Begyndte indimellem at få muskler der står og dirrede i ben eller arm, ufrivillige sammentrækninger i musklerne samt ufrivillige bevægelser i fod eller hånd. Samtidig ekstrem træthedsfølelse, havde svært ved at klare arbejde, sov meget om natten og faldt i søvn flere gang i løbet af dagen.

Henvises herefter til neurolog igen - blev her udredt for sklerose. Ved neurologisk undersøgelse findes der diskret kraftnedsættelse over højre ben, svage senereflekser over armene og livlige dybe senereflekser over benene. Fik foretaget VEP som var normal, lumbalpkt med protein på 0,5 og IgG-indes på 0,61, ellers normal. Blev scannet igen, som viste minimale subkortikale uspecifikke vw-læsioner. Har efterfølgende fået samme symptomer i venstre ben.

Mit spørgsmål går nu på, om de forandringer der er set på sidste scanning og som tolkes som normale alderssvarende forhold og som ikke var til stede ved scanningen 9 måneder før, kan disse alderssvarende forandringer opstå på 9 måneder?
Kan man udelukke sklerose, eller jeg bør bede om en second opinion?
Svar

Log ind som medlem

Log ind med dit medlemslogin for at få adgang

Log ind

Ikke medlem?

Hvis du giver os din e-mail og telefonnummer, kan du få adgang mod, at du accepterer, at vi kan kontakte dig og fortælle mere om dine muligheder for at støtte scleroseforeningens arbejde

Anmod om adgang