Gå til hovedindhold

Hårtab ved Tecfidera

Spørgsmål

Jeg fik diagnosen i foråret og har været på Tecfidera i ca. 4 måneder. Jeg har de sidste 3 uger oplevet, at jeg taber rigtig meget hår i forbindelse med hårvask og børstning, jeg redder store totter af. Jeg har ikke skaldede pletter men tydeligt mindre volumen. Min læge siger, at det ikke er en kendt bivirkning, han har tilbudt at henvise mig til en hudlæge, eller at jeg kan skifte til Avonex. Det bekymrer mig, at jeg kan læse rigtig mange steder, at jeg ikke er den eneste, der oplever hårtab på Tecfidera. Kender I til andre tilfælde?

Har læst at interferon behandling også kan forsage hårtab?

Svar

Hårtab forekommer hos nok ca. 10% af patienter i behandling med Aubagio og kan - omend sjældent - forekomme ved interferonbehandling. Ved Tecfidera er hårtab ikke nævnt i lægemiddelkataloget under bivirknininger. Men hvis man går på internettet, har nogle patienter nævnt hårtab under behandling med Tecfidera. Selv om et symptom forekommer under en behandling, kan man ikke altid konkludere, at behandlingen er årsagen. Andre muligheder bør overvejes som i tilfælde med hårtab f.eks. kan være stofskifteforstyrrelse, andre hormonelle forandringer, vitaminmangel, hudsygdomme.